50 / 111
P g
1*a^liii3LLmiiLJIi å
i i watjMfc
S
t
d
3BTV i
3
Glassalen i
Tivoli,mens der spilles
revy i sommeren 1978.
vidsthed som et stykke af deres
hjerte. Lumbyes værdifulde n o d e
arkiv lå i koncertsalen. Så fik vi et
kompromis. Koncertsalen skulle
skånes, men spillesalene, rutche-
banen og navnlig dansesalene
skulle ødelægges. Disse dansebuler
henrev nordisk un gdom i race-
fremmed henrykkelse ...«
B røndum forklarede, at de
havde fået valget mellem at ød e
lægge Det kongelige Teater, Nati
onalmuseet eller Tivoli. N e d e r
mark Han sen sagde, at o r d r e n til
aktionen kom fra Skorzeny, m a n
den der året før havde befriet
Mussolini i Italien. Gruppen s
øverste chef, der ellers ledede den
fra Tyskland, hvor han mod tog
o rd re r direkte fra Himmler, var
netop på det tidspunkt på besøg i
København. Også h a n havde, som
Bothildsen-Nielsen, set sig gal på
swingpjatternes »racefremmede«
udfoldelser i danserestauranterne.
Brandvæsenet anvendte i be
kæmpelsen af de mange b r a n d e i
den folkekære gamle have fem
motorsprøjter, en stigesprøjte,
fem tendere, 11 påhængssprøjter
og en bæresprøjte. Alene 28 stråle
r ø r blev sat ind i forsøget på at
begrænse ilden i koncertsalen.
Nogen tid efter ud send te det
nazistiske Schalburgkorps en e r
klæring gennem Ritzau, hvori de
fralagde sig alt ansvar for te r ro ra k
tionen mod Tivoli. De hævdede, at
den var foretaget a f kommunister
for at ophidse befolkningen mod
Schalburgkorpset og den tyske
væ rnemagt og b e rede jo rd b u n d e n
for den folkestrejke de få dage ef
ter iværksatte!
Det var tværtimod sådan, at at
tentatet mod Tivoli og den straks
efter ud sted te f o ro rd n ing om u d
gangsforbud i København efter
kl. 20 var de dråber, d e r fik bæge
ret til at flyde over og befolkn in
gens tålmodighed til at briste.
50