VesterbrosPassage

45 / 111

Georg Lumbye blev i en u n g al­
der musikdirektør i Concert du
Boulevard og siden i National,
Cirkus Varieté og om vinteren
1870-80 hos Blanche i Stockholm.
Han efterfulgte som nævnt Dahl
som leder af koncertsalens orke ­
ster, men måtte kort tid efter
trække sig tilbage på g r u n d af en
nervelidelse. H a n var d e re fte r i en
årrække kapelmester om vinteren
hos Wivel, indtil et nervesammen ­
brud i 1908 satte en stopper for
hans karriére.
Begge H .C .Lumbye s sønner
har kompon e re t en lang række
dansekompositioner og gik altså
helt i deres berøm te fars fodspor.
De casortiske pantomimer
Den form for teater, man dyrker
på Tivolis be røm te påfuglescene,
har r ø d d e r helt tilbage i den itali­
enske håndvæ rkerkomed ie , com­
media dell’arte, d e r havde sin
blomstringstid i 15- og 1600-tallet;
men den h a r fået sin ganske sær­
lige danske form , som man kalder
den casortiske pantomime. Den
skriver sig tilbage til begyndelsen
af forrige å rhun d re d e .
Italieneren Pasquale Casorti og
hans landsmand Antonio Cetti o p ­
trådte i 1801 på hofteatret, d e r nu
er teatermuseum , med b\.a,.Harle­
kin bombarderet, Harlekin skelet og
Harlekin statue. Selvom hans trup
ikke blot dyrkede pantomimen,
men også viste kraftprøver og be­
hændighedsøvelser, blev han
g rundlæggeren af den særlige
gren af pantomimen, der siden har
båret hans navn her i Danmark.
H an opho ldt sig ellers kun her i
landet i et par år.
Hans søn Giuseppe Casorti blev i
Danmark i 1802, da det øvrige sel­
skab rejste videre. H an var på det
tidspunkt en bedaget he rre på 53
år, men gjorde stormende lykke
som P jerrot i familien Prices lille
fjællebodsteater på Vesterbro.
To rb en Krogh hævder i Dansk
Biografisk Leksikon i 1934, at det
var »ene og alene hans skyld«, at
denne ejendommelige kunstarts
ældgamle traditioner blev bevaret
her i landet.
James Price var født i England i
1761 som medlem af en be rid e r­
slægt, men han blev stamfar til den
berømte danske teaterslægt Price.
Han startede i 1795 sammen med
sin kone og sine små bø rn med
gymnastiske forevisninger på Dy­
rehavsbakken, men avancerede i
1801 til hofteatret, hvor han op ­
trådte sammen med Casortierne
og Cetti. Snart efter fik han sin
egen scene på Vesterbro, i begyn­
delsen kaldt Det danske Nati-
onal-Sommerteater, men bed re
kendt u n d e r navnet Morskabste­
atret. Det lå lige over for bymuseet,
dengang skydebrødrenes fo r­
nemme domicil på det ellers så
jævne Vesterbro. T e a tre t blev solgt
til ned rivn ing i 1845.
Efter James Prices død allerede i
1805 drev hans enke H a n n e te­
atret videre, senere sammen med
sin a nd en mand , artisten Franz J o ­
seph Kuhnt. H an n e Price døde i
1826 og Kuhn t i 1832, og nu over­
tog sønnerne James og Adolph
den popu læ re fjællebod. James
Price den yngre blev en fortræ ffe ­
lig Harlekin og som ældre Kassan-
der, og Adolph Price blev Pjerrot.
H an beholdt rollen i næsten 40 år
og kompone rede selv flere p an to ­
mimer, ligesom han med stor dyg­
tighed ud fø rte teatrets dekorati­
oner på Thorvaldsens værksted.
Den berøm te billedhugger kaldte
pan tomimen på Vesterbro »stor
kunst på sit felt«, og Oehlenschlæ-
ger har også ved en lejlighed udtalt
sig rosende om Pricernes teater.
Adolph Prices Pjerrot, som han
havde lært a f Giuseppe Casorti,
var den figur, som dennes far
havde ført med sig til Danmark i
å rhund rede ts begyndelse. Giu­
seppe havde i 1819 forladt Dan­
mark i en alder af 70 år, men var
kort efter vendt tilbage for at til­
bringe sit otium u n d e r beskedne
former på Vesterbro - næ r ved
vennernes teater, hvor hans fars
45