Georg Lumbye blev i en u n g al
der musikdirektør i Concert du
Boulevard og siden i National,
Cirkus Varieté og om vinteren
1870-80 hos Blanche i Stockholm.
Han efterfulgte som nævnt Dahl
som leder af koncertsalens orke
ster, men måtte kort tid efter
trække sig tilbage på g r u n d af en
nervelidelse. H a n var d e re fte r i en
årrække kapelmester om vinteren
hos Wivel, indtil et nervesammen
brud i 1908 satte en stopper for
hans karriére.
Begge H .C .Lumbye s sønner
har kompon e re t en lang række
dansekompositioner og gik altså
helt i deres berøm te fars fodspor.
De casortiske pantomimer
Den form for teater, man dyrker
på Tivolis be røm te påfuglescene,
har r ø d d e r helt tilbage i den itali
enske håndvæ rkerkomed ie , com
media dell’arte, d e r havde sin
blomstringstid i 15- og 1600-tallet;
men den h a r fået sin ganske sær
lige danske form , som man kalder
den casortiske pantomime. Den
skriver sig tilbage til begyndelsen
af forrige å rhun d re d e .
Italieneren Pasquale Casorti og
hans landsmand Antonio Cetti o p
trådte i 1801 på hofteatret, d e r nu
er teatermuseum , med
b\.a,.Harle
kin bombarderet, Harlekin skelet
og
Harlekin statue.
Selvom hans trup
ikke blot dyrkede pantomimen,
men også viste kraftprøver og be
hændighedsøvelser, blev han
g rundlæggeren af den særlige
gren af pantomimen, der siden har
båret hans navn her i Danmark.
H an opho ldt sig ellers kun her i
landet i et par år.
Hans søn Giuseppe Casorti blev i
Danmark i 1802, da det øvrige sel
skab rejste videre. H an var på det
tidspunkt en bedaget he rre på 53
år, men gjorde stormende lykke
som P jerrot i familien Prices lille
fjællebodsteater på Vesterbro.
To rb en Krogh hævder i
Dansk
Biografisk Leksikon
i 1934, at det
var »ene og alene hans skyld«, at
denne ejendommelige kunstarts
ældgamle traditioner blev bevaret
her i landet.
James Price var født i England i
1761 som medlem af en be rid e r
slægt, men han blev stamfar til den
berømte danske teaterslægt Price.
Han startede i 1795 sammen med
sin kone og sine små bø rn med
gymnastiske forevisninger på Dy
rehavsbakken, men avancerede i
1801 til hofteatret, hvor han op
trådte sammen med Casortierne
og Cetti. Snart efter fik han sin
egen scene på Vesterbro, i begyn
delsen kaldt Det danske Nati-
onal-Sommerteater, men bed re
kendt u n d e r navnet Morskabste
atret. Det lå lige over for bymuseet,
dengang skydebrødrenes fo r
nemme domicil på det ellers så
jævne Vesterbro. T e a tre t blev solgt
til ned rivn ing i 1845.
Efter James Prices død allerede i
1805 drev hans enke H a n n e te
atret videre, senere sammen med
sin a nd en mand , artisten Franz J o
seph Kuhnt. H an n e Price døde i
1826 og Kuhn t i 1832, og nu over
tog sønnerne James og Adolph
den popu læ re fjællebod. James
Price den yngre blev en fortræ ffe
lig Harlekin og som ældre Kassan-
der, og Adolph Price blev Pjerrot.
H an beholdt rollen i næsten 40 år
og kompone rede selv flere p an to
mimer, ligesom han med stor dyg
tighed ud fø rte teatrets dekorati
oner på Thorvaldsens værksted.
Den berøm te billedhugger kaldte
pan tomimen på Vesterbro »stor
kunst på sit felt«, og Oehlenschlæ-
ger har også ved en lejlighed udtalt
sig rosende om Pricernes teater.
Adolph Prices Pjerrot, som han
havde lært a f Giuseppe Casorti,
var den figur, som dennes far
havde ført med sig til Danmark i
å rhund rede ts begyndelse. Giu
seppe havde i 1819 forladt Dan
mark i en alder af 70 år, men var
kort efter vendt tilbage for at til
bringe sit otium u n d e r beskedne
former på Vesterbro - næ r ved
vennernes teater, hvor hans fars
45