Fra det ældste Slukefter i Tivoli
120.000, men nu var arealet også
kommet op på ca. 80.000 kva
dratmeter. Hvad d e r var gået tabt
mod vest ved den nuvæ rende
Bernstorffsgades anlæggelse, var
vundet ind og me re til i syd, hvor
haven b red te sig indtil T ietgens
gade på hele strækningen. Tivoli
havde med a n d re o rd fået det om
fang, haven har i nutiden.
De første bygninger blev rejst af
bindingsværk med tag og vægge af
lærred! Det ha r været en hvas tje
neste for syngepiger og publikum
på blæsende og regn fu lde dage,
når sydvestenvinden stod ind fra
Kalveboderne nogle få stenkast
derfra. E fte rh ånd en blev bygnin
gerne naturligvis af en mere p e r
manen t a rt og me re velegnede til
det danske klima. I både Divan I og
Divan 11 skal d e r skjule sig rester af
bygninger fra 1840’rne, som Car-
stensen selv h a r givet udkast til.
Det nuvæ rende kunstfærdigt
ud fø rte gitter stammer fra 1898.
Hoved indgangen og dens to faca
debygninger blev op fø rt i 1890 af
arkitekterne Blichfeldt og Berg-
mann. Nærmest hoved indgan
gen ligger Pantomimeteatret, op
ført som et kinesisk tempel efter
tegninger af Vilhelm Dahlerup.
Det er den ældste nogen lunde
u fo rand re d e bygning i Tivoli i
dag.
Da Georg Carstensen forlod T i
voli i 1848, manøvreret ud af sin
egen aktieselskabsbestyrelse, var
haven ifølge en a f hans efterfølge
re, Be rnh a rd Olsen, i »ufærdig og
sørgelig derange re t forfatning«.
Hans efterfølgere var retskafne,
men udygtige bo rgermænd, me
ner Olsen, dog med teatermaler
C. F. Christensen som en hæderlig
undtagelse i årene 1851-54. Han
sørgede for vandtætte tage til alle
bygninger og for at engagere u d en
landske artister på samme plan
som i Carstensens tid, hvad det
43