39 / 111
I randen af Tivoli
Slukefter, Kisten og Apollo
Vi s p ringer nu over på den anden
side a f Vesterbros Passage og tager
tråden op, hvor vi slap den med
Indu stribygn ingen og Loppestik
ket, d e r begge forsvandt i begyn
delsen af 1977.
Hvor d e r nu som nabo ude fte r
til den beskedne g run d , hvor Lop
pestikket stod, ligger et tempel for
stegte bøffer i engelsk stil langt til
bagetrukket på g run d e n , A Here-
ford Beefstouw, lå tidligere helt
ud til fortovet Apolloteatret, der
dog siden ødelæggelsen u n d e r
krigen f rem tråd te med sin gamle
facade som et skæ rmbræ t for en
biludstilling.
På d en n e g r u n d opførtes, da
fæstningen faldt, og d e r af vold
graven kun blev levnet Tivolisøen,
der dog var noget større end den
nuvæ rende, en varietébygning til
afløsning a f den gamle sangerin
depavillon Slukefter ved voldgra
vens bred, som havde ligget der
siden kort efter Tivolis start. Tivoli
Varieté, som det ny sted officielt
hed, blev drevet a f William Rant-
zau, men hed i fo lkemunde Kisten,
først og fremme st fordi den lå »på
gravens rand«. Denne pavillon i
schweizerstil indgik siden i Tivolis
nye facadebebyggelse, der omfat
tede det nuvæ rende portparti og
ensartede, lange bygninger til hver
side, hvo ra f den længst inde mod
bymidten r umm e d e Tivolis konto
rer, et par butikker og den nævnte
varieté, de r nu havde fået ganske
f o rn emme rammer. Københav
nerne blev dog ved at kalde den
Kisten.
Un d e r en senere direktør, Peter
Wunsch, blev den gradvis omd a n
net til boulevardteater med farcer
og revyer, og i 1918 ænd rede han
navnet fra det sjældent benyttede
Tivoli Varieté til Apolloteatret.
Wunsch drev teatret indtil 1923.
I teaterhistorien vil Apollo blive
husket for sine elegante revyer,
der ikke mindst u n d e r krigen og
den tyske besættelse var overor
dentlig popu læ re på g run d af
deres uhø rte dristighed. Det
kunne næsten ikke gå anderledes,
end at en tyskbetalt te rro rbande
sprængte hele huset i luften. Det
skete efter teatertid den 19.januar
1945.
Tea tre t blev ikke genopført;
men re staurant Olympia i Axel-
borg blev senere ombygget af det
gamle Apolios sidste direktør,
Aage Stentoft, til et nyt Apollote-
ater, der eksisterede 1951-58.
Min omtale af Slukefter, Kisten
og Apollo kan måske forekomme
en og and en læser noget summa
risk. Det skyldes, at jeg indgående
h a r omtalt disse fortræffelige
temp ler for det københavnske
h um ø r i bøgerne
Køb blomster, køb
blomster
om sangerindepavilloner
og varietéer og
Københavnerliv der
blev borte
tildels om samme tak
nemmelige emner.
Begyndelsen til Tivoli
Der findes en righoldig litteratur
om Tivoli, men gå ud en om dette
verdensberømte forlystelsesetab
lissement lader sig naturligvis ikke
gøre i en bog om Vesterbros Passa
ge, hvor den folkekære have ha r
sin pompøse hovedindgang.
Længe før det lykkedes det kø
benhavnske bystyre at få militæret
til at opgive den forhad te fæst
ningslinie omk ring de gamle byde
le, havde Georg Carstensen begået
den genistreg at fravriste krigsmi
nisteriet et stort stykke af det mili
tære terræn til anlæggelsen af Kjø
benhavns Sommer-Tivoli og
Vauxhall i 1843. At den enevæl
dige konge, Christian V III, bifaldt
hans plan, skal efter sigende have
været ud fra den opfattelse, at når
befolkningen bliver unde rho ld t,
39