VesterbrosPassage

Carstensen havde set sådanne fo r

lystelser på sine rejser viden om i

verden og var klar over, at et tivoli

og vauxhall af p e rm a n en t a rt i Kø

benhavn ville være en gu ldgrube

for den rette mand . H an a rra n g e

rede senere a n d re store fester af

en enkelt dags varighed og blev al

lerede så småt betragtet som en

slags selvbestaltet forlystelsesråd

for københavnerne.

I efteråret 1841 indsendte han

selv et a nd rag end e til kongen af

næsten samme art som Bing og

Nygaards, der e nd nu ikke var

færdigbehandlet; men han erklæ

rede at ville nøjes med fem års ene

ret og var villig til at yde en vis

afgift til magistraten. H an date

rede ansøgningen den 23.oktober

og underskrev sigcand.phil. og se

kondløjtnant i livjægerkorpset Ge

org J o h a n B e rnh a rd Carstensen.

Det blev Carstensen og ikke de

første ansøgere, de r fik privilegiet.

Bing og Nygaard var blevet spurgt,

om de ville nøjes med fem års ene

ret som deres konkurren t, men det

ville de ikke, og de måtte »meget

betvivle, at de begunstigelser, han

med hensyn til samme ansøger om,

står i forhold til de tab, han ved

entreprisen udsætter sig for«.

Carstensen gjorde som bekend t

deres pessimisme til skamme.

»Georg Carstensens navn bør

med rette være knyttet til Tivoli, så

længe denne institution består,«

skrev Eiler Nystrøm i 1909, »og

den fo rgår næppe med det første.

Hans navn bør ubetinget være an

staltens fornemste. Men de aller

første spirer til et københavnsk T i

voli, nemlig selve ideen, skyldtes

ikke Carstensen, men de to bor-

ge rmænd Bing og Nygaard. Tivoli

har altså h e r yderligere to navne til

at flette ind i sin uforgængelige

mindekrans«.

Det h a r man da vist ikke gjort

e nd nu ...

De første bygninger

Tivoli åbnede noget sent på sæso

nen, nemlig den 15. august 1843.

Bygningerne var rejst i løbet af et

par m åned e r efter Carstensens

egne udkast, men u n d e r ledelse af

arkitekt H.C.Stilling, som gav h a

ven det omfang, der ikke blev rok

ket meget ved i de næste 50 år. Dog

fik direktionen i 1866 militærets

tilladelse til at »regulere og afgra-

ve« et stensat gærde, de r ud imod

Vesterports ravelin begrænsede

g r un d e n til denne side. Um idde l

bart op til dette gærde lå Slukefter,

som nu blev revet ned og erstattet

a f varietébygningen længere

fremme ved kanten af voldgraven,

den tidligere omtalte Kisten.

Tivolis areal var ikke som det

nuvæ rende - gik kun på en kort

strækning lige så langt mod syd

som nu, men til gengæld længere

mod vest. Haven gik helt hen til det

sted, hvor man fire år efter Tivolis

åbning indviede b an eg å rd en på

Danmarks første je rnb a n e , og det

vil sige godt ind på den nuvæ rende

hovedbanegårds bebyggede om

råde. Den første Bernstorffsgade

kom til at gå mellem Panop tikon

bygningen og den nu væ ren de ba

negrav, og den var i mange år T i

volis beg rænsning mod vest.

I de første år var te rræne t ikke

spændende, når man kom lidt væk

fra voldgraven og dens næ rmeste

omgivelser. Det meste var flad

mark.

Hvor nu Nimb ligger, var de r

kartoffelmark, indtil Carstensen,

Stilling og deres folk gik i gang i

1843.

I den første halve snes år betalte

Tivolis aktieselskab omk ring 550

kroner i årlig leje a f den 60.000

kvadratmeter store g rund , erlagt i

gode rigsbankdalere. Fra og med

1868 måtte Tivoli underskrive tre

årige kontrak ter med ingen iø r

korpset på krigsministeriets vegne,

og nu var den årlige afgift 3000

rigsdaler, 6000 kr. efter m ø n tre

formen i 1875. Da kommunen

overtog de militære om råde r, steg

lejen til 6000 rdl. (12.000 kr.), og i

1893 var prisen 80.000 kr. I 1913,

da haven fyldte 70 år, var lejen på