46 / 111
ånd levede videre. Casorti den
yngre døde i 1826.
Pricernes teater var ikke i stand
til at k o nk u rre re med Tivoli og
lukkede i Tivolis tredie sæson.
Adolph og James Price og deres
koner, der også op tråd te i p an to
mimerne, rejste siden r u n d t og var
bl.a. engageret på Alhambra mel
lem Gammel Kongevej og F red e
riksberg Allé, som Georg Carsten
sen havde g rundlagt som ko nk u r
ren t til sit eget Tivoli, de r havde
vist ham vintervejen.
Adolph Prices sidste scene blev
hofteatret på Christiansborg, hvor
hans far omkring 70 år tidligere
havde påbegyndt pan tom ime rne
sammen med Casortierne. Flere
yngre medlemmer af familien
Price gjorde springet til Det konge
lige Teater, hvor de ha r haft be
rømte efte rkommere indtil nu ti
den.
I 1842 havde Pricerne engageret
den unge Niels Hen rik Volkersen
til Morskabsteatret, hvor han u n
der Adolph Prices ledelse lærte
P jerrotfiguren til bunds. H an
havde allerede et p a r år fo rinden
forsøgt sig i rollen andetsteds u n
der instruktion af Philippe Petto-
letti, der mange år tidligere havde
op tråd t sammen med Casorti.
Volkersen blev Tivolis første
P jerrot og tillige den mest fejrede
gennem tiderne. H an spillede rol
len første gang hos Carstensen den
11.oktober 1843, da han var Pjer
rot iDm
mekaniske statue
ved afslut
ningsforestillingen for Tivolis
første sæson. Han blev straks ved
starten a f næste sæson fast knyttet
til Tivoli, og siden har de casortiske
pan tom ime r været led i havens
prog ram .
»Denne enestående trofasthed
mod den gamle kunstart skyldes
hovedsagelig Volkersens indsats,«
skriver Robert Neiiendam i 1944.
»Hans ånd svæver over Pantomi
meteatret, som H .C .Lumbye s ånd
over koncertsalen, selvom der må
siges at være et svælg mellem Vol
kersen og Pjerrots senere fremstil
lere«.
Volkersens Pjerrot var solidt
fo rank ret i den casortiske trad i
tion, men han gjorde alligevel fi
gu ren mere dansk. Pjerrot som en
hyggelig dummep e te r, de r er væl
dig fiffig udi egen indbildning,
skal være Volkersens værk.
På Tivolis 50 års jubilæum den
15. august 1893 var Volkersen for
svag til at spille Pjerrot, men støttet
a f sin efterfølger Peter Busholm
viste h an sig på scenen i det hvide
kostume, han havde tumlet r u n d t i
på de skrå b rædde r i så mange år.
14 dage efter døde han, 73 år
gammel.
Den gamle Pjerrot havde u d
trykt sin egen enkle livsvisdom i et
digt, som synes at være inspirati
onen til et kendt g ruk a f Kumbel:
En stymper den, som ej
kækt tør en spøg forsøge,
men større stymper den,
som kun forstår at spøge.
Svag er den alvor, som
ej frisk ad spøgen smiler,
men svagere den spøg,
som ej på alvor hviler.
Foran Pantom imeteatret blev de r i
1896 rejst en buste a f Volkersen i
Pjerrots antræk, ud fø rt af billed
huggeren Aksel Hansen. Ved dens
afsløring blev de r sunget en sang
a f Erik Bøgh, hvori det bl.a. hed:
Hans m inde skal herinde
i folkehaven stå,
så de, de r nu er små,
engang som gubber grå
bevidne kan,
at n å e d ’ han
ej rang og stand,
sit kun s tne r-monum en t
ha r til fulde han fortjent.
To udlændinge om Tivoli
Det siger næsten sig selv, at utallige
memoirefo rfattere ha r beskrevet
oplevelser i Tivoli; men vi skal he r
indskrænke os til at nævne et pa r af
dem, en islænding og en eng læn
der, der begge besøgte den alle
46