61 / 111
Bræddehytten, der lå hvor nu Bernstorffsgade
munder ud i Vesterbrogade.
plads til ialt 500, indrettet af ver
dens ældste filmselskab, Nordisk
Films Kompagni. Til bagsiden
kom der sangerindeknejpe som i
gamle dage. Et nyt Slukefter mere
end 100 år efter, at det gamle blev
revet ned og erstattet af Kisten ved
stadsgravens rand.
Bræddehytten
Da loven om opførelse af en ny
hovedbanegård blev vedtaget i
1904, gik man straks i gang med
arbejdet, som blev fuldby rdet syv
år senere. Det var g r u n d e n til, at
Wivels nabo ude fter, B ræddehy t
ten, måtte falde i 1905 som offer
på trafikkens alter. Man skulle
bruge en ny gade mellem Tivoli og
den kommende banegård, og den
lå det popu læ re gamle traktørsted i
vejen for.
Bygningen var op fø rt i midten
af forrige å r h u n d r e d e og blev i be
gyndelsen benyttet til noget så bi
zart som et hu nd e - og abeteater!
Den blev dog snart omd anne t til
værtshus u n d e r navnet Schweiz’
Ølhalle Nr. 3. Da traktør Frederik
Nielsen overtog stedet i 1876, var
han fornuftig nok til at give det
et ande t navn. Ølhallen blev til
Bræddehytten, hvilket formentlig
blot skete ved at knæsætte et i fo r
vejen u d b r e d t øgenavn. Nielsen
skabte et af de populæreste mad-
og drikketempler i datidens Kø
benhavn og var selv vært til det
sidste.
Selvom man måske nok har væ
ret klar over, at inflation ikke lige
frem er en historisk nødvendighed
i Danmark, vil det nok alligevel få
de fleste restauratø rer og restaura
tionsgæster til at studse en kende at
læse følgende om Bræddehytten,
skrevet af den popu lære kapelme
ster og dansekomponist Olfert
Jespersen:
»Det vidunderlige ved F rederik
Nielsen var, at han ikke lavede om
på sine priser i mere end 50 år.
Således kostede lammesteg hele
året en krone, men til gengæld ser
verede Bræddehy tten un g t dansk
lam fra nytår på en tid, hvor intet
hjem kunne tillade sig den luksus
at spise så dyr en ret, som næppe
61