I denne hyggelige forstadsvilla lå der en temmelig berygtet restaurant i underste
etage
-
Lysets hælder. Her findes nu banegraven ved Frihedsstøtten.
der boede til leje, havde glemt at
slukke for et elektrisk strygejern.
Hele loftsetagen og fjerde sal blev
ødelagt, og nedefter var lokalerne
forstyrret så meget, at man fo re
trak at fjerne resten a f den gamle
bygning, som ifølge Johanne s V.
Jensen altid havde været omfattet
af københavnerne »med bitter
indignation«.
Digteren skrev allerede i 1911 i
Illustreret Tidende,
at bygningen
bu rd e forsvinde, når den ny ho
vedbanegård åbnede, så man ved
ankomsten til København kunne
blive mod taget med »en frisk og
mod e rn e arkitekturs åbne arme«.
Denne vision blev først virkelig
hed, da den ny Panoptikonbyg
ning blev opført, og de r i samme
periode blev bygget mode rne
e jendomme ovre på den anden
side af Vesterbrogade.
Den nuvæ rende bygning på Ve
sterbros Teaters gamle g r un d er
på 11 etager og bygget 1950-52
af arkitekterne Mogens Jacobsen
og Alex Poulsen for Arbejdernes
Landsbank. I bogen
Hvem byggede
hvad
skriver Harald Langberg, at
den ved sin simple monumen tali
tet gjorde et betydeligt indtryk, da
den stod nyopført, men at skilt
ning snart fik ænd re t dette fo r
hold! Den næsten vinduesløse fa
cade mod Vesterbrogade er be
klædt med »folkemarmor«.
Lysets kælder
Teatret, de r lå på Panoptikonbyg
ningens g rund , blev op fø rt af itali
ene ren Philippo Pettoletti og åbnet
8.jun i 1834 som Vesterbros nye
Theater - en hentydning til Pri-
cernes teater ud e ved Skydebanen.
Det blev efter Morskabsteatrets
nedlæggelse blot kaldt Vesterbros
Teater. Her blev der spillet kome
dier og opført op eraer og pan to
mimer, ligesom der også blev givet
artistoptræden og a rrange re t bry
dekampe! Den 15. august 1839
kæmpede den franske mesterbry
de r Je a n Depuis således imod den
stærke vesterbroske slagter F e rd i
n and Ludvigsen, som blev lagt ned
efter node r trods publikums op-
ildnende, taktfaste tilråb: »På’n,
p å ’n, p å ’n igen lille Fe rd inand
Ludvigsen!« Dette heppeko r blev
så kendt på Vesterbro, at bø rnene
løb om i gade rne og råbte det i takt;
men e fte rh ånd en som slagterens
65