Previous Page  65 / 111 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 65 / 111 Next Page
Page Background

I denne hyggelige forstadsvilla lå der en temmelig berygtet restaurant i underste

etage

-

Lysets hælder. Her findes nu banegraven ved Frihedsstøtten.

der boede til leje, havde glemt at

slukke for et elektrisk strygejern.

Hele loftsetagen og fjerde sal blev

ødelagt, og nedefter var lokalerne

forstyrret så meget, at man fo re­

trak at fjerne resten a f den gamle

bygning, som ifølge Johanne s V.

Jensen altid havde været omfattet

af københavnerne »med bitter

indignation«.

Digteren skrev allerede i 1911 i

Illustreret Tidende,

at bygningen

bu rd e forsvinde, når den ny ho ­

vedbanegård åbnede, så man ved

ankomsten til København kunne

blive mod taget med »en frisk og

mod e rn e arkitekturs åbne arme«.

Denne vision blev først virkelig­

hed, da den ny Panoptikonbyg­

ning blev opført, og de r i samme

periode blev bygget mode rne

e jendomme ovre på den anden

side af Vesterbrogade.

Den nuvæ rende bygning på Ve­

sterbros Teaters gamle g r un d er

på 11 etager og bygget 1950-52

af arkitekterne Mogens Jacobsen

og Alex Poulsen for Arbejdernes

Landsbank. I bogen

Hvem byggede

hvad

skriver Harald Langberg, at

den ved sin simple monumen tali­

tet gjorde et betydeligt indtryk, da

den stod nyopført, men at skilt­

ning snart fik ænd re t dette fo r­

hold! Den næsten vinduesløse fa­

cade mod Vesterbrogade er be­

klædt med »folkemarmor«.

Lysets kælder

Teatret, de r lå på Panoptikonbyg­

ningens g rund , blev op fø rt af itali­

ene ren Philippo Pettoletti og åbnet

8.jun i 1834 som Vesterbros nye

Theater - en hentydning til Pri-

cernes teater ud e ved Skydebanen.

Det blev efter Morskabsteatrets

nedlæggelse blot kaldt Vesterbros

Teater. Her blev der spillet kome­

dier og opført op eraer og pan to­

mimer, ligesom der også blev givet

artistoptræden og a rrange re t bry­

dekampe! Den 15. august 1839

kæmpede den franske mesterbry­

de r Je a n Depuis således imod den

stærke vesterbroske slagter F e rd i­

n and Ludvigsen, som blev lagt ned

efter node r trods publikums op-

ildnende, taktfaste tilråb: »På’n,

p å ’n, p å ’n igen lille Fe rd inand

Ludvigsen!« Dette heppeko r blev

så kendt på Vesterbro, at bø rnene

løb om i gade rne og råbte det i takt;

men e fte rh ånd en som slagterens

65