66 / 111
navn gik i glemmebogen, blev det
lavet om til: »På’n, p å ’n, p å ’n igen,
nu kø r ’vi med sprøjten hjem«. Det
sang u n g e rn e , når de spænede ef
ter he stebrand sp rø jten fra byde
lens første brandvag t på Gas
værksvej .
Det var hos Pettoletti lige ud en
for Tivolis hegn, Volkersen første
gang spillede Pjerrot. I fortællin
gen
Lykkens yndling
lader Carl
Be rnh a rd den temmelig snobbede
hovedperson føle sig så lille, som
kunne han krybe i et musehul, da
han i Vesterbros T e a te r får øje på
sin elskede, grevinden, de r mo rer
sig vældigt over løjerne sammen
med sine fo rn emme venner.
Um iddelba rt ved siden af teatret
lå, adskilt fra gaden ved en lille
fo rgård , en toetages bygning med
værtshus i kælderen. Det blev kaldt
Lysets kælder, men var opkaldt ef
ter Claus Joachim Lyhs, de r star
tede det i 1839. Det skal have været
en ret berygtet bule, selvom byg
ningen på billeder ligner en nyde
lig, borgerlig forstadsvilla. H e r
man Bang lod en af scenerne i den
beslaglagte roman
Håbløse slægter
udspille sig i denne værtshuskæl
der.
Villaen blev revet ned, da Pa
noptikonbygningen skød i vejret
på den ene side og et andet højt
hus på den anden side. Sidst
nævnte fik kun kort levetid, idet
det lå i vejen for banegraven. Hen
over tom te rne af villaen blev den
første Bernstorffsgade anlagt. Den
fik jernbane spo r ned gennem m id
ten - fra godsbanegården på j e r n
b an e te rræne t no rd for Vesterbro
gade til tømme rhavnen ud e ved
det nuvæ rende Polititorv. Banen
blev bevaret, da denne havn blev
dækket, og Kalvebod Brygge op
stod. Endnu nogle år ind i dette
å r h u n d r e d e blev trafikken stoppet
på Vesterbrogade ved sprød klok
keklang, hver gang et godstog
langsomt skulle rangeres ud på
havnebanen, de r i øvrigt fik fo r
bindelse fra bryggen over Slots
holmen til Havnegade.