68 / 111
I
Københavns første banegård, der lå på en del a f det område,
der nu dækkes a f hovedbanegården.
den gamle banegård fra 1847,
hvorfra d en skulle føres i gadeplan
hen over Vesterb rogade tæt ved
Frihedsstøtten og videre mod no rd
langs indersiden a f søerne. Denne
plan, der blev offentliggjort i 1859,
vakte forbitrede protester. Man
var netop kommet af med de
snævre byporte og ønskede ikke
igen at få trafikken stoppet på så
vigtige gader som Vesterbrogade
og Frederiksborggade.
Københavns stadsingeniør,
Colding, nøjedes ikke med at p r o
testere, men fremsatte en betyde
lig forbed ring af Rothes plan.
Også han gik ud fra bibeholdelsen
a f b an egården ved vejen ud til
tømmerpladserne, men foreslog at
grave je r n b a n e n ned i jo rd e n helt
ud e fra Enighedsværn, en gård
ved den nuvæ rende Kvægtorvsga
de, og ud til Østerbro ved Sorte
damsøen. Vesterbrogade og
F rederiksborggade skulle så løres
over d enne åbne banegrav ad
b rede broer. Jernbaneselskabet,
der i 1885 indgik i Danske Stats-
Baner, afviste pu re Coldings plan
og ville end ikke diskutere den,
fordi den ville være tre-fire g a n
ge dy rere at realisere end Rothes.
Mange a n d re planer så dagens
lys i den følgende tid. Mest m a r
kant var vel arkitekt F.Meldahls
forslag om at op fø re en ny hoved
banegård på Slotsholmen, hvorfra
der over Gammelholm, som nylig
var rømme t af militæret, kunn e an
lægges en havnebane. Både Ros-
kildebanen og den ny bane mod
no rd skulle gå u d gennem S to rm
gade og slutte sig til det eksiste
r en d e baneanlæg, dog således, at
Dyrehavsbanen løb fra ud e ved
Enghavevej og skrånede ind over
F rederiksberg og u d over N ø rr e
bro. Senere æn d red e han planen
og ville gøre Prinsens Palæ til h o
vedbanegård!
Det end te med, at statens r e p ræ
sentant i jernbaneselskabets direk
tion, oberstløjtnant Dreyer, ka
stede sit blik på den gamle strå
tækte gård Glacisholm ved den da
væ rende Farimagsvej, der ramte
Vesterbrogade inde ved det nuvæ
rende Axeltorv. H an ville placere
den ny banegå rd h e r og give Ros-
kildebanen fælles spor med Dyre
havsbanen, de r nu blev kaldt
68