I stedet for at træde ud i en mo
d e r n e storby af internationalt til
snit fra hovedbanegården , som
Joh ann e s V .Jen sen havde regnet
med at man snart ville komme til,
var det en sørgelig storby, de r i de
følgende årtier åbenbarede sig for
byens gæster, nå r de ankom med
toget. Bag den triste banegrav lå de
flade barakker som Frihedsstøt
tens nærmeste selskab, og den
uskønne Panoptikonbygning var
ikke kommet væk, som digteren
havde håbet.
Den var dog i løbet a f 1913 ble
vet ænd ret noget ved tilbygningen
a f et stort hotel, Te rm inu s, som
afbødede den værste virkning af
det u d p ræg e d e klunketidshus og
blev betragtet som en stor gevinst
for byen og turisterne. Den første
bygning n o rd for hovedbanegå r
den, en storby værdig, selvom vi
vel ikke i dag finder den så impo
ne rende, som den virkede i 1913.
Boulevardbanen
Direkte over for Panoptikonbyg
ningen fandtes der tæt op til Ve
sterbrogade indtil 1911 en sær
egen folkeforlystelse, som især
var yndet af børn. Det var en d r e
jeskive for lokomotiver, hvortil
alle fire spor i banegårdshallen
oppe på det nuvæ rende Paladstea
ters g r un d førte og blev forenede.
Lidt til venstre for drejeskiven lå
en staldbygning for rangerheste.
H e r ligger nu Hotel Royal.
Gaden, der går hen over stedet
og op over det gamle sporareal
h e d d e r Hammerichsgade, og det
er et ganske velvalgt navn. Holger
Hamme rich foreslog nemlig alle
rede i november 1885 i I ndu s tri
fo reningen at o rdn e Københavns
uheldige banegårdsforho ld ved at
forb inde de fra syd og no rd in d
m u n d e n d e je r n b a n e r gennem
boulevarderne, hvor de kunne
sænkes så dybt, at al færdsel
u h in d r e t kunn e passere hen over
dem. Det blev altså til en veritabel
tunnel, selvom d er skal meget god
vilje til at kalde den en u n d e r
grundsbane.
Boulevardbanen blev indviet
den 26. november 1917 ved at et
prøvetog, hvor d ronn ing Alexan-
drine og kong Christian X var med
ombord, kørte til Nø rrepo rt, der
altså var splinterny. Dagen efter
åbnedes hele strækningen fra Ve
sterbro til Østerbro for publikum.
De forstyrrelser i billedet, a n
læggelsen af den forsænkede bane
afstedkom omkring Vesterbroga
de, indsk rænkede sig stort set til
fjernelsen af nogle huse og havne
banen, anlæggelsen a f e n ny B e rn
storffsgade, flytningen af F ri
hedsstøtten og nedrivningen af
værtshuset Bech-Olsen på Vester
brogades sydside, hvor d e r nu dels
er banegrav, dels udkø rslen fra
hovedbanegå rden og hotel Asto-
rias bygning. Beværtningen hed
oprindelig Hyttefadet, men det
navn blev næsten glemt, efter at
værten, den berøm te b ryd e r Mag
nus Bech-Olsen, var blevet ve r
densmester i 1900 ved at slå en
amerikane r på hjemmebane og
senere banke ham e n d n u to gange
he r i København, da han d rog over
Atlanten for at få revanche.
Brydning blev overordentlig
popu læ r h e r i Danma rk i d en ne
periode, hvor man havde atleter,
der kunne gøre sig gæ ldende i
verdenseliten. På en masse værts
huse hang de r billeder af store
skæggede muske lbund ter i b ad e
dragt, og d e r er såmænd steder
e nd nu i København, hvor de
gamle fotos fra Bech-Olsens stor
hedstid er bevaret, bl.a. Væ rtshu
set Egebjerg på Gråbrødretorv.
Da re stau ran ten ved Friheds
støtten måtte vige, startede
Bech-Olsen et cirkus og d rog
siden land og rige r u n d t og leve
de på renomméet.
74