VesterbrosPassage

K lampenborgbanen , ud gennem

Gyldenløvesgade og Rosenørns Al

lé. H e r skulle deres veje skilles for

at gå over henholdsvis F rederiks

be rg og Nø rrebro. Dreyers plan

blev ført ud i livet, og også Køben

havns a nd en banegå rd blev en en

destation.

Klampenborgbanen åbnede

22. ju n i 1863 og fik selvstændig sta

tion, kaldet No rdbanegården ,

hvor nu Ingen iø rforeningen s Hus

ligger ved siden af Shellhuset i Ve

ster Farimagsgade. Da første etape

af b anen over Hillerød til Hel

singør, Lyngbybanen, åbnede 1.

oktober 1863, udgik også den fra

No rdbanegården . Den ny hoved

banegård, hvor nu Paladsbiogra

fen ligger, blev indviet 14. oktober

1864, og nu blev den forlængede

bane over Lyngby forlagt hertil,

dog kun for en kort tid. Man luk

kede så No rd b an e g å rd e n i vinter

halvåret, når de r ikke kørte tog til

Klampenborg. Snart var de r dog

så stærk trafik over Lyngby og Ho l

te, at den igen blev flyttet tilbage,

og en særlig station blev op fø rt for

K lampenborgbanen i 1887 ved

Gyldenløvesgade, hvor nu skatte

palæet ligger. Yderligere en særlig

Holtestation blev op fø rt tæt ved

No rdban egå rden , da strækningen

indtil Holte Fik dobbeltspor i 1896.

Den ny firsporede banegårdshal

fra 1864 var et værk af en af tidens

store arkitekter, J.D . Herho ld t,

der til facaden ud imod Farimags-

vej, nu Axeltorv, havde ladet sig

inspirere af kirken St. Ambrogio i

Milano. Hallen var i begge ende r

afsluttet af elegante m u rbu e r, og

taget hvilede på 32 pommerske

fyrrebjælker. Efter opførelsen af

den nuvæ rende hovedbanegård,

de r blev indviet 1. december 1911,

blev den gamle toghal lukket og

ventesalen en tid benyttet som

varmestue for hjemløse mænd.

Derefter blev omkring halvdelen

a f bygningen revet ned og resten

om d anne t til Cino Palæet af film

p r od uc en ten Constantin Philip-

sen. Biografen måtte dog rives ned

få år efter og gav plads for Palads

teatret, der blev indviet 26. ja n u a r

1918. Det var den første bygning i

København, der var blevet opført

specielt for fremvisning af »le

vende billeder«, som man sagde i

filmens barndom .

Resten af den tidligere bane

gårdsbygning blev fragtet til Å r

hus efter den endelige nedrivning

i 1917 og genop fø rt på byens sta

dion. H e r blev bygningen ødelagt

ved sabotage i 1943, efter at den

var blevet beslaglagt af den tyske

værnemagt.

Den gamle godsbanegård

Nå r man betænker, at d e r også var

knyttet godsbanegård til p e rson

stationerne langs Farimagsvej og

Gyldenløvesgade, vil man forstå, at

så godt som hele om råd e t mellem

det nuvæ rende Axeltorv og Sankt

Jørgen s Sø og den sydlige del af

Peblingesøen var ban egå rd s te r

ræn. Hvor nu hotel Imperial lig

ger, var d e r pakhuse for godsba

nen, og de blev benyttet også efter

anlæggelsen af god sbanegården

ved havnen omk ring å r h u n d r e d

skiftet. Da den nuvæ rende hoved

banegård åbnede i 1911, blev de

overflødige og blev lejet ud , men

gik op i luer ved en mægtig b r a n d

fire år efter. Da tom tern e blev

ryddet, blev d e r op fø rt nogle m id

lertidige basarbygninger af træ

med fo rre tn inge r ud til de nyan

lagte gader og rene skure omme

bagtil. Dette københavnske Klon-

dyke strakte sig helt ned til Vester

brogade, hvor det lå som en

skamplet på byen helt frem til u d

g ravn ingerne af g r u n d e til Buen,

C en trum g å rd e n og SAS-hotellet.

I banegårdstiden var de r in d

kørsel til godspladsen fra den

strækning af Gammel Kongevej,

der efter vejens indførelse til Axel

torv i 1917 kom til at h ed d e

T rommesalen. H e r havde også

landstedet Glacisholm, hvis jo r d