75 / 111
Omkring Frihedsstøtten
Landboreformerne i 1700-tallet
Det kan i dag være vanskeligt at
forestille sig Frihedsstøtten omgi
vet af marker; men da den blev
rejst i å rene 1792-97 var de r et
bredt, åben t te rræn mellem volden
og den en d n u beskedne forstad
Vesterbro, d e r begyndte ved
T rommesalen og stort set var kon
centreret omk ring Vesterbrogade.
Der var frit udsyn over Kalvebod
Strand og engene i d et nuvæ rende
kvarter omk ring Halmtorvet og
Sønder Boulevard til Kongens
Enghave og e n d n u længere, og når
man trak lidt fri a f T rommesalens
bygninger, så man u d over m a r
kerne vest for den bug tede Fari-
magsvej og Peblingesøen til det
landlige Nø rre b ro med store haver
og høje, gamle træer.
Dobbeltalléen fra midten af
1700-tallet havde en rundde l, der
var be regnet til at vende med h e
stekøretøjer, og midt i rund d e len
rejste man den høje obelisk til
minde om b o n d e re fo rm e rn e af
20.juni 1788, i hvilke ophævelsen
af stavnsbåndet var det vigtigste
punkt.
På Sjælland og Lolland-Falster
havde man helt tilbage fra
1300-tallet kendt til en lovmæssig
binding til hjemstavnen un d e r
navn af vornedskab; men det blev
ophævet af Frederik IV i 1702.
Imidlertid havde kongen netop
oprettet en landmilits, hvori bøn
de rne skulle gøre tjeneste i en å r
række og i fredstid møde regel
mæssigt til eksercits og manøvrer.
He rremæ nd e n e blev indrømmet
ret til at udskrive som soldat, hvem
det passede dem, og de udskrevne
havde pligt til at blive på godset, til
deres tjenestetid var slut.
Un d e r Christian VI blev dette i
1733 udvidet til at gælde alle bøn
der og bønderkarle i alderen fra
fire til 35 år, idet de, der ikke blev
taget til landmilitsen, blev ud sk re
vet som reserver. Så havde h e r r e
mændene fuldstændig krammet
på dem, og det gik slemt tilbage for
dansk landbrug. Mange herre-
mænd var arge bondeplagere, der
fo ruden truslen om at lade en
mand springe soldat kunne sætte
ham på træhesten eller smide ham
i hundehullet, hvis han ikke var
fuldkommen underdanig.
I 1764 blev stavnsbåndet skær
pet, så det omfattede alle mandlige
bondefødte i alderen fra fire til 40
år. På denne tid var der dog be
gyndt at rejse sig stærke røster
imod dette livegenskab, som ska
dede landb ruge t ved at gøre bon
den uinteresseret og ineffektiv. En
del af de ledende persone r i de
kommende års bondefrigørelse
ha r for små 100 år siden fået gader
opkaldt efter sig i det kvarter, der
var begyndt at vokse op i næ rh e
den af Frihedsstøtten. Det drejer
sig om Bernstorff, Reventlow,
Colbjørnsen, Stampe og Reverdil.
Elie Reverdil var en schweizisk
født lærer for kronprinsen , de r i
1766 besteg tronen som Christian
VII. Nu blev Reverdil den unge
u e rfa rn e konges rådgiver og vej
leder, og han styrkede den in
teresse og medfølelse for bo n d e
standen, han forlængst havde
indgivet ham som kronprins. Det
så faktisk ud til, at b o n d e re fo r
merne var lige oppe over byen.
I september 1767 overgav Re
verdil kongen to skriftlige forestil
linger angående stavnsbåndets
og hoveriets ophævelse eller b e
grænsning, indførelse af arvefæste
og udstykning af hovedgårdsjor
derne. Kongen sendte dem til u d
talelse hos rigets fø re nde jurist,
generalp roku rø r Hen rik Stampe.
Han svarede, at godsejernes ret til
at binde bønd e rn e til godset alene
var knyttet til deres pligt til at stille
soldater. Hvis man ophævede
denne pligt, måtte stavnsbåndet
75