59 / 111
Da et ældre æg tepar i hendes
mors tid var komme t ind i r e
stau ran ten og var begyndt at
pakke madku rv ud, havde over
tjeneren sagt til fru Nimb, at de
naturligvis skulle vises ud, hvorpå
den berøm te restauratrice havde
svaret: »Nej, de skal behandles om
muligt en d n u be d re end andre!«
Den tidligere nævnte Carl H.
Clemmensen h a r sammenlignet
Nimbs terrasse med et krydstogt
skib for millionærer: »Når man
blot ser på de vuggende lamper
un d e r det s pændte solsejl og lytter
til den sagte dansemusik inde fra
salen, kan man godt få f o rn em
melsen af, at man sejler gennem
den lyse danske somme rnat om
bo rd på en stor luksusdamper«.
He r slutter man mest harmonisk
en smuk somme rd ag i Tivoli, for
her er man både ud e og inde. Man
er i Tivoli og dog ikke midt ud e i
trængslen. Elegante småselskaber
strømmer ind på terrassen og, ef
te rhånden som det bliver køligere,
ind i det festlige restaurationslo
kale med de rosafarvede spejle,
bløde tæpp e r og små lamper på
bordene.
Her gør Clemmensen et par små
iagttagelser:
»Her sidder, ensom og bleg og
interessant, Christian H o um a rk og
tænker på det Nimb, der var p ræ
get af navnene H e rm a n Bang og
Zerina, og her er minsandten også
direktør Frantz L. Olsen, en af
Nimbs ældste stamgæster fra den
rigtig gamle tid, da champagnen
flød lidt rigeligere end nu«. Og det
var altså i 1930’rne, da forfatteren
gjorde forstudierne til
M it Køben
havn.
Frantz F. Olsen vedblev også i
sin høje alderdom adskillige år ef
ter krigen at komme daglig i både
Nimb og Wivex. Han var g r u n d
lægger af det første firma i Dan
mark, der drev erhvervsmæssig
polering af v induesruder og spej
le, og det var Tivolis kontorer og
store restauranter i og omkring
Tivoli, der var grundstammen i
firmaets kundekreds. Det blev
grundlagt i 1896 som Kompagniet
for Spejl- og Vinduespolering,
men i en nyere tid, da der ikke
længere var mægtige spejle i alle
større restauranter, blev navnet
forkortet.
Nimb slap for lukning i efter
krigsårene, men undg ik ikke en
betydelig demokratisering, som
hverken forannævnte Olsen eller
Houma rk eller Clemmensen kom
til at opleve. De ville nok heller
ikke have syntes om det.
I hele den nævnte blomstrings
tid var det naturligvis kendte orke
stre, der stod for koncert- og se
nere dansemusikken, således i en
lang årrække Jens Warny, der var
ansati Nimb fra 1917 til 1935. Han
gjorde med and re ord en stor del
af gullaschtiden med, da det flød
med p enge til musikerne, som han
ha r berettet om i fødselsdagsinter
views. »Og det var ikke sjældent, at
jeg ud over min løn havde 2000
k roner med hjem om måneden,«
fortæller den 84-årige Warny i
Fa
milie Journalen
i april 1978. Han
h a r i øvrigt op gennem sin lange
karriere musiceret flere a n d re ste
der i kvarteret - således både i
Industricafeen, Wivex og T e rm i
nus, sidstnævnte sted gennem seks
år i en periode efter krigen.
Nimb h a r i efterkrigstiden haft
meget levedygtige cabaret’er. I
Fritz Rusickas og Kate Roséns ca-
baret Mon Coeur blev i sin tid lan
ceret det berømte par Nina og
Frederik.
Wivex efter krigen
Efter vor lille ud flug t til Nimb i
Bernstorffsgade, der som nabo
har det folkelige forlystelsesetab
lissement Københavnerkroen,
vender vi tilbage til Wivex, hvis
middagskoncerter blev transm it
teret af radioen som faste p r o
g rampunk te r op gennem 30’rne
og 40’rne, hvor den navnkundige
Teddy Petersen svang taktstok
ken. Den sidste halve snes år før
krigen er blevet karakteriseret som
59