mistiske bygninger afløst af SAS-
term inalen i forbindelse med det
store hotel. Denne terminal er
flyttet til Hovedbanegården , når
disse linier læses.
Hele Roy al-komplekset var teg
net af professor Arne Jacobsen og
består af et højhus på 19 etager
oven på d e n ene ende a f en toeta
ges bygning med hotelreception
og re stau ran t samt ventehal, bil
letkontor og administration for
SAS.
Royal
I
Hvem byggede hvad
skriver H.E.
Langkilde om Hotel Royal:
»Det store bygningskompleks
ligger centralt i byen og er vel en
torn i øjet på mange, som med be
tænkelighed måtte se et vældigt
højhus rejse sig så tæt på den gamle
bydel med dens rigdom af spir og
tårne i mere beskedent format.
A rne Jacobsen h a r imidlertid løst
den ømfindtlige opgave på en må
de, så man ikke f o rn emm e r kon
flikten. Højhuset opfattes mere
som et luftigt vartegn mod byens
himmel end som en bygningsblok,
der er beslægtet med de mere fast
forankrede, verdkale huskroppe«.
Arkitekten og forfatteren Poul
Henningsen brød sig ikke om
A rne Jacobsens hovedværk. Han
skrev i
Politiken
i feb rua r 1964, at
man kan b e u n d re den eller »finde
den tom som jeg, men den r u m
mer ingen mu ligheder for beri
gende æn d ring e r eller ombygn in
g e r - hvilken kun stner man så ville
sætte på opgaven«.
Maleren P reben Sonne skrev i
samme dagblad den 23. feb rua r
samme år, at hotellet er »et mo
numen talvæ rk af sublim skønhed
midt i vor hovedstad. T ro d s byg
ningens reelle volumen og um id
delbare tyngde synes hø jhushotel
let at stræbe mod himlen, med sin
egen fascinerende lethed og ele
gance, især nå r skyerne en som
m e rd ag spejler sig i dets blanke
flade«.
P reben Sonne var også begej
stret for hotellets indre, og he r er
d e r i hvert fald muligheder for
»berigende ændringer«, og de bli
ver også udnyttet. »Arne Jacob
sens vinterhave er som et skønt,
fantastisk drømmesyn,« skrev
Sonne u n d e r den store pressede
bat, da hotellet var nyt.
A rne Jacobsen havde også teg
net alt i det indre, endog spisebe
stikkene. Gæsterne stjal imidlertid
så mange skeer og gafler af den
ve rden sberøm te arkitektprofes
sors design, at et billigere re t h u r
tig blev anskaffet!
Restaurationen på bel-etagen
blev hu rtig international kendt
som et fo rn em t madsted u n d e r
den schweizisk fødte d irek tør Al
berto Kappenbergers ledelse, men
ha r også hele tiden appelleret til
danskernes bevågenhed. Køkke
net er in ternationalt i det daglige,
og un d e r tid e n er d e r gæstespil af
kendte uden land ske gastronomer,
i november 1977 således af en ka
pacitet fra direk tørens eget b jerg
rige hjemland. Der er soft musik
og dans og stemning.
For selskaber indtil 40 pe rson e r
arrange res m iddag i Silver Room —
med velkomstdrink i Pano rama
Lounge, byens bedste udsigts
plads, og kaffeservering til slut i
Golden Room.
De årlige krodage i sidste uge af
ja n u a r h a r været publikumstræ f
fere og er forhåbentlig blevet en
fast inda rbejdet tradition. Der ha r
været jyske, fynske, ærøske og lol
landske krofolk he rov re for at
præsen te re deres egns specialite
ter og forsøge at skabe lidt af en
dansk egnskros særlige atmosfære.
I ja n u a r 1978 var tu re n komme t til
kroen Kryb-i-ly, der ligger i
Taulov mellem Kolding og F re d e
ricia og er kend t af alle bilister, der
kommer ad disse kanter. Bel-eta
ge blev omd ann e t til en gammel
kro med bindingsværk og stråtag,
spillemandsmusik og folkedans.
Og vært, værtinde og køkkenchef
fra Kryb-i-ly serverede spænd ende
egnsretter fra det østlige Jylland.
82