Lido før og nu
Barske m inde r du kk e r op, når
man spad serer over Farimagsgade
i retn ing a f den ind re by. Her
på dette h jørne overværede je g
skærmydslen mellem Den danske
Brigade og snigskytterne den
6. maj 1945, da kanoner bragede,
og maskingeværer knitrede i over
en time. J e g og en del a nd re civili
ster havde søgt ly i et søndagsluk
ket belysningsmagasin, som vi var
kommet ind i gennem en sprængt
ru d e i en nabo fo rre tn ing og ved
selv at sprænge bagdø ren til den
pågæ ldende forretn ing, som vi
mente vendte bo rt fra det værste
skyderi. Oven på taget a f den flade
træbygning h am r e d e et maskinge
vær på en trefod løs mod et eller
andet nede omk ring Saga Bio,
mens k a non e rn e tog sig af Vester
port.
Og h e n n e på det b rede fortov,
hvor nu butikkernes vitriner fri
ster forb ipasserende til at købe
dyre brugs- og kunstgenstande,
stod engang snuskede sortbørs
hand lere og forsøgte at prakke
folk stjålne rationering smæ rker og
cigaretter på.
Til venstre lå en restau ran t ved
navn Frihedsstøtten, og derefter
kom kaffebaren Melba. Lido lidt
længere fremm e havde titel af kaf
fesalon og var faktisk et jævnt, fol
keligt spisested med selvbetjening.
H e r stod man altid i kø ved disken,
og når man havde fået de ønskede
varer på en bakke fik man en bon,
på hvilken man skulle betale til
en kassedame ved udgangsslusen.
Nu ligger den moderne Lido
nærmest på Melbas plads, og der
er spiserestaurant både i stuen og
på første sal. Siden 1975 eller d e r
omkring har den udelukkende
fungeret som spiserestaurant, så
man får ikke noget ud af at sætte
sig ind og forlange en bajer. Stedet
tiltrækker udenlandske rejse
g rupper, som skal spise jævn bo r
gerlig mad for en billig penge, og
man kan risikere at møde en jysk
skoleklasse med røde pølser på
bordene. T jene rne er iført hvide
skjorter og skotskternede veste.
Priserne er ikke helt i unde rkan ten
som i det gamle Lido, men man får
noget for pengene. Der er åbent
fra kl. 11 til 22. De gule vægge er
p rydet med rep roduk tione r af
gamle stik. Man ser bl.a. Friheds
støtten i hestesporvognenes tid. -
I marts 1978 blev Lido besøgt af
Bent Johan sen fra
Berlingske Ti
dende
i serien
Ud at spise.
Han skrev
bl.a.:
»Da jeg trådte ind i dette halv
søvnigt belyste lokale med nøgne
pæ rer højt oppe i loftet, men ellers
orangefarvede PH-lamper over
bordene, tænkte jeg straks på til
svarende besøg i restauranter ved
banegårde. De ligner hinanden.
Der var en lidt indeklemt lugt, men
de r var lidt bed re på l.sal. Der er
okkergule vægge og o rangefar
vede gardiner, blomsterkasser
mellem bo rd ene og et mærkeligt
broget gulvtæppe, som om nogle
bø rn havde fået lov til at male på en
tiger«.
Men maden var god og rigelig,
og det er jo det vigtigste. Smø rre
brødet får man i øvrigt nede fra
Favoritten i gadeplan, som hø rer
med til Firmaet. I den og Køben
havns Smørrebrød tæt ved sælger
man smø rreb rød i døgndrift.
Der sker jævnligt ænd ringer på
d enne strækning. Udgangen af
året 1977 bragte et nyt rejsebureau
til huse. Alt Rejser, som synes at
have specialiseret sig i rejser til
DDR og Sovjetunionen. Og i forbi
farten no terer jeg mig, at Hotel
Royal har åbnet en ny afdeling på
netop det sted, hvor det gamle Li
dos kassedame sad og indkrævede
bo n ’er og skillinger. Royal Bar åb
nede 1-juli 1977 på stedet, hvor
»hele verden passerer og pause
rer«, som det hed i annoncerne.
Baren er hu rtig blevet et kendt
mødested både for københavnere
og turister.
Da je g står ved hjørnet af Ham-
merichsgade, skæver je g hen til
Royals indgang for at se, om byens
95