10 / 274
Udsigt fra K astelsvolden over L angelinje og O rlogsvæ rftet. E fter »D anm arks gam le H ovedstad«.
Værket Nord for St. Annebro eller Frederiks
Kastel.
Kastellet kom ikke til at spille nogen virk
som Rolle i den Nat, der blev afgørende for
B yens og Rigets Skæbne, Stormnatten 10—11.
Februar 1659. At dette ikke skete, skyldes —
som saa m ange skæbnesvangre Begivenheder
i Verden — en T ilfæ ldighed. Fortroppen af den
svenske Styrke, der under B a n é r skulde an
gribe Østerport og Kastellet, hvor N iels Juel
stod med sine Søfolk, rede til at give dem en
varm M odtagelse, tog i Nattens Mørke Fejl af
Vejen og kom ind mod Volden længere mod
Vest m ellem Peuchlers og Quitzow ’s Bastioner,
omtrent ud for Stokhuset. Og Kastellet fik d en
gang lige saa lidt som senere nogen egentlig
Ilddaab.
Værket ved St. Anne — og ved denne B e
tegn else maa man ikke blot tænke paa det e n
kelte Punkt, det gam le Landingssted ved St.
Anne Kapel, men paa h ele Strækningen op til
Volden med Søm andsbyen N y b o d e r , der
skulde hedde St. A n n e b y — var bygget mere
paa Opfyldning end paa fast Grund. Det frem-
gaar allerede af den første Beskrivelse vi har
af det, idet Baron de Courmesvin, der var her
i 1629, fortæller i sin Rejsebeskrivelse:
4
„Nær ved det Sted, hvor Kongens Skibe
ligger« — altsaa hvor nu Kvæ sthusbroen er
og i dens F orlæ ngelse — »er der et Sted i H a
vet mærket med Pæle, 40 Favne i Firkant, hvor
det var K ongens Øjemed før Krigen (altsaa
før 1625) at bygge et Kastel ved H avn en s M un
ding og indelukke H olm en (d. v. s. Bremer-
holm m ed Værftet) i Byen. Det er ikke u b e
kvemt at bygge der, thi Havet er stille og der
er ingen Ebbe og Flod. Indgangen til denne
H avn er van sk elig, n em lig et snævert Løb
m ellem to Sandbanker (Landgrunden og Rævs
halen), der er betegnet ved to Tønder. Dersom
man ikke er kendt, er det van skeligt at komme
ind. D e store Skibe sætte sæ dvanlig deres A n
ker uden for Tønderne og lo sse deres Varer i
Baade, som derefter op losse dem igen ved B y
ens Skibsbro. H erude h ave de tillige T illad else
til at have Ild under Kabyssen, hvilket er for
budt ombord i Skibe, der ligger m ellem T øn
derne og Byen, da man frygter, der kunde
komm e Ild i K ongens Orlogsskibe«.
De to Tønder, som Franskmanden omtaler,
laa altsaa som Mærker for at betegne Indløbet.
B lokhusene selv kunde i øvrigt nok tage sig
ud som et Par Baaker eller Sømærker.
Af F r e d e r ik s K a s t e l har man en T egning
udført af en Officer ombord i et af Skibene af