15 / 274
K astelskirken. E fter »Turisttidende«.
D et var den røde Galge,
som Rüse selv havde ladet
sætte op paa H alland saas
for at ave Folkene deroppe,
der nu blev flyttet ud til Ka
stellet og sat op paa G r ø n-
l a n d , den aabne Plads
m ellem Kastellet og N y b o
der. D en har im idlertid
ikke kunnet besørge de
m ange Afstraffelser, der
fandtes n ød vend ige i Sol
daterbyen, thi i 1676 fik
B yfogeden Befaling til at
opsætte e n h a l v G a lg e
m ellem Kastellet og T old
boden. Hvor m eget der
hørte til en halv Galge er
van skeligt at sige, m en med
en halv, kunde man lade
sig nøje; allerede fire D a
ge efter at Ordren var givet
til dens Opsættelse, blev
den taget i Brug, idet en
tysk Fændrik blev hængt i den for For
ræderi.
M en paa den aabne Plads, inde i Kastellet,
san d syn lig v is midt im ellem Artilleristok og
Generalstok, en tid lig Juni Morgen i det H er
rens Aar 1676, knæ lede en Mand i sort Dragt
i en Bunke Sand ved Siden af sin L igkiste for
at modtage det dræbende H u g af M esterman
dens blinkende Sværd. Men K ongens Gene-
raladjutant Schack standsede ham i sidste Ø je
blik m edK omm andoen :»Holdt, der erPardon!«
og da Peder Schum acher fortum let blev ført
tilbage til Fængslet paa ny, kørte Ligkisten
bort m ed Peder Griffenfelds, af B øddelen søn-
derbrudte adelige Vaaben.
D en styrtede Statsmands Fængsel syn es
inden D om fæ ld elsen at have været i Stjerne
stokkens eller i Artilleristokkens nordre Ende.
Det sidste hu sed e i alt Fald 40 Aar senere den
fangne svenske General Stenbock. Fængslet
har m u lig været i 2. Stokværk, over Kirken.
Efter D om fæ ld elsen , da han blev behandlet
m ed langt større Haardhed end før, syn es
Schum acher at have siddet i Provianthuset,
indtil han i 1680 blev ført til Trondhjem .
I B egynd elsen af 1720-erne blev der paa
V estsiden af Kastelskirken, lige op til dens
Façade og im ellem de to frem springende Pa
villon b ygn in g er ved Nord- og Sydgavlen,
bygget et nyt Fængsel, der var saaled es ind
rettet, at Fangerne gennem H uller højt oppe i
Væ ggen ind til Kirken kunde høre Prækenen,
M essen og Salm esangen og saaledes, om
de ellers havde Lyst, tage D el i Gudstjene
sten.
Det nye Fængsel blev 1727 indviet af den,
for sine dristige U n dvigelser berømte John
Norcross, der i 15 Aar var indespærret som et
vildt Dyr i et Tremmebur og betragtedes som
en af H ovedstadens mærkeligste Seværdig
heder.
D en nordlige D el af Fængslet syn es at have
været benyttet alene af Slaverne. I den sy d
lige D el sad Statsfangerne, af hvilke de b e
rømteste var Struensee og Brandt.
M ilitæ reForseelser.der straffedes medFæng-
sel, b lev afsonet i Fængslerne i Portbygnin
gernes øverste Del. Var det Forbrydelser, der
skulde son es med Døden, fandt Exekutionen,
naar det gjaldt H æ n gn in g , Sted i en af G al
gerne uden for Kastellet. Men Dødsstraffe, der
fuldbyrdedes ved Skydning, foregik i selve
Kastellet. Saaledes blev en borgerlig Artille
rist, der havde forgrebet sig paa en Officer —
han havde i Fuldskab flænset ham i Ansigtet
med en Kniv — skudt 1807 i en af Bastionerne,
san d syn ligv is i Prinsens Bastion. Der kommer
et eget Skær af Komik ind i Tragedien, naar
man hører M andens Navn. H an hed Høne.
Kastellet har i V irkeligheden ikke nogen H i
storie ud over dets B ygningshistorie. Fra det
Øjeblik det bliver færdigt, bliver der stille om
det. Det blev en Garnisonsby, en lille aflukket
Verden, hvor Livet gik som efter en Snor, den
ene Dag saa lig den anden, som vel næppe
noget andet Sted i Hovedstaden.