14 / 274
S jæ llandsporten, set indvendig fra. E fter »Turisttidende«.
Kastel ogsaa havde rummet en Havn, m en en
saadan har sikkert aldrig været projekteret i
Riises Anlæg. Derim od finder vi i Kontrakten
af 1664, at »det kon gelige Hus«, hvortil Funda
menterne var lagt, skulde være færdigt til St.
H an sdag 1665. Det blev det im idlertid ikke.
PaaResensFu gieperspektiv-Plan afKjøbenhavn
fra 1675 ser m an ganske vist inde i Kastellet
et kongeligt Slot med Taarne og Tinder, men
det var en Forudgriben af B egivenhederne, thi
Slottet blev aldrig rejst. Det syn es jo dog im id
lertid at antyde, at man endnu paa den Tid
ikke havde skrinlagt Planen om et »kongeligt
Hus« i E nevæ ldens faste Borg.
Det havde man derimod i 1704. Da blev Ka-
s t e l s k i r k e n rejst under Kongens Bastion og
paa den vestlige D el af de om talte F undam en
ter. Men M indet om Slottet var ikke dermed
begravet; det levede videre i Kastelskirkens
B etegnelse S l o t s k i r k e n , som man af og til
kan træffe paa.
Under Frederik IVblev ligeled es K o m m a n
d a n t b o l i g e n opført lige over for Kirken, samt
et eller flere af Krudt- og Materialmagasinerne,
m en med U ndtagelse af d isse B ygninger og
de ganske moderne fra Slutningen af forrige
Aarhundrede, H o v e d v a g t e n og et Par Kon
torbygninger, er den første B ebyggelse ved-'
ligeholdt uforandret i alt væ sentligt til vore
Dage.
D e to maleriske dobbelte Portbygninger
med den lange lave H væ lving og de ejendom
m elige Vagthuse (corps de gardes) ved Siderne
stammer fra Kastellets æ ld
ste Tid; de betegner Græn
sen for det faste Land. H vad
der lig g e r Øst for dem , er
bygget paa Opfyldning. H o
vedgaden dannes endnu
som dengang af de fire
Bygninger, der har bevaret
deres gam leN avne. Deto.A r-
t i l l e r i s t o k k e n og S t j e r
n e s t o k k e n , nærmest Sjæ l
landsporten og G e n e r a l
s t o k k e n og F o r t u n s t o k -
k e n næ rm estN orgesporten;
ligeløbende med dem og i
nogen Afstand ligger E le -
p h a n t s t o k k e n m odS yd og
S v a n e s t o k k e n mod Nord.
A lle disse Længer (Stok
ke) er paa R iises Grund
plan betegnet som S o ld a -
t e n b a r a q u e n og mærkede
med AB (se P lanen Side
11); i nuvær. Artilleristoks
nordlige Ende skulde Kommandanten have
haft sin B olig (Z), m en det synes, som om
der blev indrettet en Kirke her. Lige over
for i G eneralstokkens syd lige Ende fandtes
O fficershuset(Æ ).Kommandantens oprindelige
Bolig var bygget af Christian IV.s gam le T old
bod og har saaled es vist været et Træhus
der maaske er bleven benyttet, lig e til den nye
Komm andantbolig blev opført. Kastellets før
ste Komm andant, Oberstløjtnant
V o g t ,
blev
udnæ vnt i 1664.
H elt mod Vest, under hver af Kurtinerne
m ellem de tre Bastioner m od L andsiden laa
end elig et af to Fløje i ret V inkel sam m en b y g
get H us, hvis Façader laa i Flugt med det pro
jekterede Slots Façade. D en tofløjede B ygn ing
mod Nord var P r o v i a n t h u s (W); i Østfløjen
paa den syd lige var der T ø j h u s (y) og i N ord
fløjen var der som til de sidste Tider B a g e r i
og B r y g g e r s (X).
D en store aabne Plads i M idten, fra det
planlagte Slot i Vest til Kurtinen i Øst var den
lille Fæ stnings A larmplads. B esæ tningen b e
stod i 1672 af 400 Mand, men Barakkerne kunde,
om det skulde være, h u se 2000 Mand. Under
Kastellets Opførelse hørte Tyveri og V old som
hed til D agen s B egivenheder; der skulde en
fast H aand til for at skaffe Orden, og Rüse har
sikkert maattet tage haardt fat for at faa F ol
kene til at makke ret. Selv i 1668, da Kastellet
var færdigt, og B esæ tningen kommet ind under
den strenge militære D iscip lin , var det dog
nødvendigt at have en Galge ved H aanden.