18 / 274
EN TIDLIGERE PLAN
TIL KASTELLETS OMDANNELSE
D
ER har tidligere været Planer fremme om
at om danne Kastellet — naar dette op
hører at være et m ilitært E tablissem ent — til
en Park for paa denne Maade at bevare det og
hindre dets Udnyttelse til B ebyggelse.
Omkring Aar 1900 fremsattes saaled es den
Plan til Kastellets Udnyttelse, som vi her brin
ger, en Plan som rummer m ange gode og vel
gennem tænkte Enkeltheder, og som — skønt
ikke længer tidssvarende paa Grund af F orhol
denes Ud vikling — dog fortjener at fremdrages,
naar Talen er om Kastellets Bevarelse. Planen
skyldes daværende Stadsingeniør —den senere
Generaldirektør for Statsbanerne —
A m b t,
nu
afdøde Architekt
E u g e n J ø r g e n s e n
og nu lig e
ledes afdøde Landskabsgartner E.
G l æ s e l .
Pla
nens Fremkomst sattes i Forbindelse med den
da nys nedlagte H usarkasernes og Nyboders
Fremtid.
Hvor Kasernens gam le Bygninger, Ridebane
m. m. nu ligger, vilde der, regnede man med,
ret naturligt rejse sig et Kvarter m ed herskabe
lige E jendomm e, og da en bedre Forbindelse
m ellem den gam le By og Østerbro stadig mere
og mere tiltrængtes, vilde det da blive rim eligt
eller end og nødvendigt at anlæ gge en bred
Boulevard i lige L inie fra Østbanegaarden til
Bredgade. Dette vilde medføre, at nogle atGrøn-
n in gen s gam le Træer maatte falde, og at en
D el af den ydre Kastelsgrav maatte tilkastes,
men hvad der kunde opnaas ved h ele Planen,
formentes at v ille opveje dette.
»Ved det Punkt, hvor den n ye Boulevard
rammer Bredgade, og hvorfra endvidere E spla
naden og T oldbodgade udgaar«, hedder det i
en Planen led sagende Beskrivelse, »vil da kunne
skabes en smuk Plads, og her skulde ogsaa
være en af H oved indgangen e til Parken, om
trent paa det Sted, der nu indtages af Bastionen
Falsters Kontregarde; her anbringes en Dæm
n ing over Kastelsgraven, og Indgangen mar
keres yderligere ved et Par m onum entale Byg-
n in gertil F oreningsbrugeller lignende. M ellem
B ygningerne og Dæm ningen dannes et Forparti
med Siddepladser og Fontæner; selve Indgan
gen bliver en bred T unnel gennem Bastionen.
T il højre for dette Parti (regnet inde fra Byen
af) vilde der være Plads for et M onum ent; i
E splanaden luftes og ly ses ud, og Pavillonen
forsvinder. Mod Øst og Nordøst begrænses Par
ken af Kastelsgraven i dens nuvæ rende Skik
kelse, Langelin e og Anlæget Syd for Frihavns
terrænet.
12
For at skaffe en Indgang i Næ rheden af Øst
banegaarden læ gges her en Dæm n ing over
Graven, og der dannes et Trappeparti op ad
Voldskrænten; endnu to Indgange har man
gennem de gam le Portbygninger »Norgespor-
ten« og »Sjællandsporten«, der bevares, lig e
som Fæ stningsm uren ved sidstnæ vnte Port,
den karakteristiske K omm andantbolig og den
maleriske M ølle bør b live staaende. Kirken
derimod maa vige tilligem ed Arresten, G ym n a
stikhuset, K asernebygningerne o. s. v.
Det saaled es raserede Terræn paa ca. 8Tdr.
Lands F ladeindhold skal vedblivend e om slu t
tes af Voldene, der dog faar en jævn Overgang
til den flade Plads. D enn e gennem skæ res af
en bred Kørevej fra den ene Port til den anden.
Paa venstre Side af Kørevejen (stadig regnet
inde fra Byen) bliver Anlæg til Brug for Sport,
m ed am fiteatralske T ilskuerpladser op ad V old
skrænten, passend e B ygninger, Restauration
m. m. Paa højre Side af Vejen bliver Parkan-
læget af friere Karakter med Plæner, Buskad
ser etc. D e Tuneller, som fra Kastellets Indre
føres ud til Graven, bevares og om dannes til
Spadseregange, udm und ende i Plateauer med
Loggiaer ud mod Gravens bevoksede Skrænter.
Som nævnt skal Voldene berøres saa lidt
som muligt, man vil blot læm peligt betage dem
Præget af Fæstningsværker. Derim od vil Sm e
d elin ien blive forandret; det er et Led i Planen,
at h ele den yd rj Kastelsgrav tilkastes, saa at
der bliver fast Jord lig e ind til den indre Grav;
de lave Bastioner ved Sm ed elinien afrundes,
og der gives dens Bredder en anden Kontur,
saa at der dannes smaa Bugter og H olm e. Dette
Areal, som saaled es kommer til at ligge m ellem
den indre Grav paa den ene Side og G rønnin
gen og Søndre Frihavnsvej paa den anden Side,
udlæ gges til et herskabeligt Villakvarter. D isse
Villaer, der faar en ypperlig B eliggenhed, vil,
om givne af Haver, frembyde et smukt Skue
oppe fra deres Genboskab Voldene.
Endnu skal blot næ vnes, at der over Jærn-
banen til Frihavnen an læ gges en Spadserebro
lige ud for K omm andantboligen for at knytte
de to adskilte D ele sammen«.
D en her omtalte Plan var jo bl. a. baseret paa
den Tanke at om danne Kastellet til en 'S la g s
Idrætspark, hvortil der havde vist sig en stedse
stigende Trang indenfor H ovedstadens Sports
liv. Da der im idlertid senere er blevet anlagt en