13 / 274
C. K ø b k e : B roen ved N orgesporten. E fter »D anm arks M alerkunst«.
der ikke saa m eget har været Tale om en N y
b y g n in g som om en Om bygning af det ældre
Frederiks Kastel, hvoraf større D ele, og da
uden T vivl især Volden mod Landsiden, maa
antages at være gaaet ind som D ele i det nye
Kastel. Arbejdet har, særlig Opførelsen af Vold
og Bastioner mod Søsiden, der foregik fu ld
stændig paa Opfyldning, voldet store V anske
ligheder. Ruse fortæller selv, at han fire Gange
maatte begynd e forfra, idet Dæm ningerne, der
skulde holde Vandet ud e, styrtede samm en
under dets Tryk.
Det var dog ikke alene Vandet fra Søen,
der kunde volde Afbræk i Arbejdet, ogsaa
H im len s Vande kunde gøre Fortræd. Det g i
ver maaske bedre end noget andet en Fore
stillin g om B esvæ rlighederne ved at faa Jorden
til at sætte sig og gøre Værkerne faste, at en
Pladskregn i Foraaret 1664 anrettede stor Skade
paa Jordarbejderne, uagtet man — ganske vist
kun kort Tid i Forvejen — havde plantet baade
en Mængde unge Træer og Buske for at søge
at faa H old paa den opdæmm ede Jord.
Naar det derfor hedder sig, at Frederik III
i 1663 fra det n ye Kastel iagttog en svensk
Orlogsm ands Manøvrer i Sundet, har det sik
kert været paa et af de endnu ret uanselige,
men i Søen stærkt fremskudte Jordværker, at
Kongen har haft sin Plads.
Endnu i 1665 blev der arbejdet paa Opfyld
n in g i Kastellet, m en Aaret derefter syn es det
i alt væ sentligt at være færdigt. Krudtet fra det
gam le »Vandmølletaarn« paa Vandkunsten,
en Rest af B yens Befæ stning fra M iddelalde
ren, der enT id havde gjort T jeneste som Krudt-
taarn, blev ført ud i Kastellet, og dermed maa
man vel antage, at Voldene sam tidig eller for
inden er bleven forsynet med Kanoner.
I Efteraaret 1666 blev der nedsat en K o m
m i s s i o n , der skulde tage Syn over Kastellet
og skønne over, om Ruse havde holdt sig de
med ham til forskellig Tid afsluttede Kontrak
ter efterrettelig. Af dette Syns Erklæring frem-
gaar det, at Kastellet er færdigt, og i Kontrak
terne genfinder man alle de Bygninger, som
er anførte paa Ruses Grundtegning af Kastel
let i 1666, og som vi i alt væ sentligt finder
endnu den Dag i Dag.
Af flere gam le Grundplaner og Kort over
de ældre Værker ved St. Anne ser man, at der
har været anbragt eller i alt Fald paatænkt en
H avn med Indløb im ellem de to Søbastioner.
Af Kastellets Navn F r e d e r ik s h a v n kunde
man m ene sig berettiget til at slutte, at det nye