le Rækken s ta a fo r Fald p a a een
Gang.
D er e r i vo re Dage en glædelig Sans
fo r a t p lan te g rønne T ræ e r i Byens
G ader, m en fo rud fo r dette bø r endda
gaa Sansen fo r a t b ev a re de faa gam le,
s to re T ræ e r og de faa sto re Alléer, vi
endnu h a r tilbage , i sa a god S tand
som muligt.
K omm unens G a rtn e re og Ingeniø
re r m a a h e r vide, a t de res Fæ rd følges
a f d eres M edborgere m ed Sorg, n a a r
de fæ ld e r og ødelægger, m edT aknem -
lighed, n a a r de b ev a re r og p lan te r.
Ø stersøgade set fra Dr. L ou ises Bro.
AF BYENS DAGBOG
BANEGAARDSTERRÆNETS BEBYGGELSE
D
EN Plan til B ebyggelse af det gam le Bane-
gaardsterræn, som K omm unalbestyrelsen
har vedtaget eller — som »Politiken« 13/o 18
m aaske mere træffende udtrykker det — »slaaet
sig til Taals med«, har hverken vakt Opsigt
eller synderlig D isk u ssion i D agspressen. I
»Politiken« af samm e Dato har Arkitekt
I
v e r
B
e n t s e n
rettet en skarp Kritik im od den ved
tagne Plan, i hvilken Kritik han bl. a. siger de
utvivlsom t rigtige Ord: »De uform elige treeller m angekantede Karréformer m ed de svagt
krummede Sider er et um uligt Grundlag for
Arkitektur«. Hvor en Gade er opstaaet af sig
selv omkring en i forhistorisk Tid traadt Sti,
som den voksende Færdsel har udvidet til Vej
og den tiltagende B ebyggelse efterhaanden
givet Gadekarakter, er der stadig trods en saa-
dan Gades naturlige Krumning M ulighed for
arkitektonisk B ebyggelse, idet det enkelt Hus
danner et selvstændigt H ele, af hvilket det kun
kræves, at det ikke staar i alt for skærende D isharmoni med sine Omgivelser. En saadan Gade er Købmagergade, der har kunnet opvise
m egen god Arkitektur, f. Ex. det gam le V aisen-
hus, hvis Façade var knækket i tre Stykker.
Hvor Talen er om en B ebyggelse efter sam let
Plan vil det vise sig, at de vilkaarligt anbragte
Buer og Knæk, som man rim eligvis har tænkt
sig at skulle virke oplivende og afvekslende i
Gadebilledet, vil virke søgt og kunstlet, altsaa
stik modsat H ensigten. Palægade, der til Trods
for sin Krumning er en af de kedeligste Gader
i K jøbenhavn, er i saa H en seen d e en talende
Illustration.
K omm unalbestyrelsen s Plan er en »Verball-
hornung« af den F isch er-N obel-R asm ussenske
Plan, som i den af Stadsarkitekten og Stads
ingeniøren omarbejdede Skikkelse er gengivet
i »Forskønnelsen« Nr.6/1912. D enn e Plan havde
sine Fejl; ogsaa der fandtes Karréer, hvis B eb y g g else stillede en Arkitekt um u lige O pgaver;
m en paa den nu vedtagne Plan er disse Fejl
ikke rettede — tværtimod — der er kommet flere
af samm e Slags. For at lø se den um u lige Opgave at bringe baade Studiestræde og Jernbanegade i direkte Forbindelse med GI. K ongevej har man maattet give en af Karréerne nær
mest modVesterbrogade en ganske besynderlig
Form og har sam tidig faaet et lille M isfoster
af et Torv, som man har givet det ganske m is
visend e N avn Axeltorvet, h vis Færdsel — hvis
den bliver betyd elig — bliver m eget van skelig
at regulere. D enn e D el af P lanen er im idlertid
udført, delvis i alt Fald, saa den maa man finde
sig i ligesom i Paladstheatret, paa hvis b esy n derligt formede Grund en af vore bedste Arki




