249 / 274
maet
A
r c u s
),
et lig esa a smukt som rendyrket
Paradigma paa »den nya arkitekturen«.
D en nyeste stockholm ske Arkitektur præges
af M odsæ tningsforholdet m ellem de ovenfor
skitserede Opfattelser, og dens frem tidige U d
v ik lin g vil form odentlig bestemm es af den
Maade, hvorpaa dette M odsæ tningsforhold
ud løses. D en n ye Retning vil uden Tvivl virke
gavn lig paa den stockholm ske Arkitektur, der
hidtil har haft m indre konstruktiv Sagligh ed
end den danske, men til G engæ ld større F estivitas, der kun alt for ofte udartede til en næsten
østerlandsk Over-
daadighed i D etailler, der virker
fremmede under
vort
nordiske
H imm elstrøg, og
til v isse V idtløftigheder, der v i
ser Brist paa B e
hersk else og
Konsekvens. T otalindtrykket er
dog for m ange
dette, at der i
Stockholm oftere
end h os os b y g ges smukt, fordi
baade Interessen
og Evnerne, de
kunstneriskesaa-
vel som de peku niære, er om ikke
absolut større saa
mere udbredt —
til
Fordel
for
G ennem sn itsb o -
niteten.
Sit
Særpræg
faar adskillige af
de stockholm ske
M onum ental
bygninger derved, at de for en
stor D el er frit b e liggend e paa seks
større og m indre
Øer, hvis indbyrdes Afstand tilla der en Betragtn in g i stor Frastand og ofte bringer dem i stærkt
flatterende men
ofte ogsaa m eget
farlige indbyrdes
Relationer. For
blot at næ vne et enkelt Eksempel: det kongelige Slot
( N
i c o d e m u s
T
e s s i n
)
paa Slotsholm en
vil fra Norrmalm , hvor Størstedelen af Byens
moderne Kvarterer ligger, ses i L inie med og
delvis dækket af R ik sdagshu sets og Riksban-
kens D obb eltb ygn ing
( A
r o n
J
o h a n s s o n
),
der
helt og holdent optager H elgeand sholm en .
Til Trods for en vis ringe Grad af Harmoni,
baade i M asse og Konturer er Hovedindtrykket
dog en sørgelig P ietetsløshed mod et af Europas skønneste Slotte, idet dette næ sten fu ld stændig dækkes af R iksdagshusets enorm e Volum en, der ganske forrykker den rette Maale-
stok. Slottet udmærker sig allerede ved sit A n læg, en bred Rektangel om en næ sten kva
120
P etersén sk a H uset.
dratisk Gaard, ved en stilfuld Grandezza, der
giver det Indtryk af hvilend e Majestæt, som
ikke opnaas ved svæ vende Kupler eller h im m elstræbende Spir, m en desto bedre under
streges af den enkle rolige Balustrade, der
danner den øverste A fslutning. R iksdagshuset
derimod udmærker sig netop ved en Rigdom
af urolige Detailler, ved en Portal, der hæver
sig fra G rundlinien gennem alle Etager for at
end e i en stor Skulpturgruppe et godt Stykke
over T aglinien, der yderligere er forsynet med
talrige Urner, Figurer etc. i en liv lig Silhuet.
løvrigt
hersker
der inden
for
stockholm ske
Arkitektkredse
stærkt delte M e
ninger om T ilstrækkeligheden
af denne N y b y g n in gen s A fstem n ing efter den
ældre. Derim od
er
der vist kun én
M ening om den
ny B ygn in g for
H ofstaten
( E
r ik
J
o s e p h s o n
)
paa
Slottets modsatte
Side. D enn e B ygn in g staar baade
i Form og Farve
ganske fremmed
i sin e Om givel
ser og trænger
sig, foran den n a turlige Gadelinie,
h en im od
den
smukke Granitobelisk, sam tidig
med at den ved
sin
u h y g g elig e
Brandgavl dom inerer h ele Slots
backen, saaled es
at denne ganske
m ister sin B etydn in g som Plads
foran Slottet og
Kirken.
D e n ne V andalism e
indeholder et a lvorligt M emento
for os, naar den
end elige R egulering af Pladsen
omkring Friheds
støtten en g an g bliver aktuel.
Et Eksempel paa lykkelig Forening af M odsæ tninger finder man paa Gustaf Adolfs torg,
B yens topografiske Centrum. M ens Torvets Sydside aabner sig ud mod Norrbro, er
de tre andre optaget af B ygninger, der med
velberaad H u er saa at sige parret to og to:
det forhenværende Arvfurstens palats, hvis
Façade mod Torvet b lev opført under Gustaf
III i pietetsfuld O verensstemm else med den
gam le Operabygning lige overfor, der nu er
erstattet af det k ongelige Teater (A.
A
n d e r
-
b e r g
),
hvis italienske R enæ ssancestil nu viser
Arvfurstens Palats et lign end e H en syn . Blandt
Nordsidens moderne B ygninger er de mest