251 / 274
og som i 1904 undergik en pietetsfuld Restau
rering
( A
r o n
J
o h a n s s o n
).
D en arkitektoniske Skulptur spiller en frem
trædende Rolle i Stockholm s Arkitektur, større
end i K jøbenhavn, hvor den er forbeholdt et
forholdsvis ringe Antal kirkelige og profane
M onum entalbygninger, m ens den i Stockholm
desuden finder rigelig A n vend else paa et stort
Antal Privathuse, i hvis pittoreske U d seende
den er i høj Grad m edbestemm ende. Som P ioner paa dette Omraade maa næ vnes
C
h r i s t i a n
E
r i k s o n
,
hvis B ondehoveder paa Skåneban-
ken, Portalfigurer paa Sundsvallbanken og
elegante Marmorrelieffer »Bacchuståget« og
»Comedia d ell’arte« paa Dramatiska Teatern,
er noget af det bedste.
En fremragende Gruppe Faqadeskulpturer
er sam let i og om Raadhusets Port: St. Eriks-
figuren
( G
u s t a f
S
a n d b e r g
)
paa Taarnets For
side, placeret frit, næ sten som løsn et fra Baggrunden, desuden fem Relieffigurer
( C
h r i s t i a n
E
r i k s o n
)
: Domm eren og de skyld ige og u sk y l
dige Parter, og en d elig de Hoveder og Smaa-
figurer
( G
u s t a f
S
a n d b e r g
),
der kanter selve
Porthvæ lvingen med Justitia i drevet Kobber,
og som giver sym bolsk e Udtryk for B ygn in
gens Anvendelse.
C
a r l
M
i l l e s
Figurgrupper, Kartusch og
Slutsten paa Enskilda Banken er lig e saa sp irituelle og elegante som B ygn in g en er stræng
og alvorlig. Skulpturerne af H an d elen s U d vik ling er kun for fritstaaende til at virke som
Relief, m en er dog behandlet som saadan; derved tilføres der Fapaden et nyt Plan, som dog
ikke tilstrækkeligt taaler Konkurrencen med
Faqadens.
T il den arkitektoniske Skulptur bør end elig
h en regn es de ofte m eget smukke G ad enavn stavler paa H jørn ebygn ingerne, undertiden iso lerede, undertiden — som paa Centralpaladset
— rangerende med andre Relieftavler. H jørn egruppen paa H an d elsbankens H us ved Drot-
ningsgatan m inder maaske mere om S tenhu g
gerarbejde end om Skulptur, m en maa dog
anerkendes som et smukt Forsøg i mere storstilet Retning og er i al Fald langt at fore
trække for de hæ slige, blaaem aillerede Tavler,
der i Stockholm som her i B yen skæmmer saa
m ange H jørnebygninger.
En sæ rlig Charme ved de stockholm ske
Gadetavler, om end af m indre haandgribelig
Art, er de ejend omm elige Kvarterbetegnelser. I
»Gamla Stockholm« hedder de f. Eks.: Achil-
les, Ajax, Apollo, Bacchus, Cupido, D iana,
Galathea, Ganym edes, Jason, Juno, Mars, Me-
dusa, M inotaurus, Perseus, Pan, Pegasus, Pyg-
m alion, V enus, etc. — en form elig In dh old sfortegnelse til en græsk-romersk Mytologi. Paa
K ungsholm en findes N avn e som Pergamottra-
det, Fikontradet, Glasbruket, T egelslagaren og
Tracteuren, paa Ostermalm: Sjokalfen, Styrman, Polacken, Jericho, Putten, K lippan og
Sumpen, og paa Sodermalm f. Eks.: H oken og
Mester M ichael.
Foruden den ovennæ vnte Gruppering af
B ygningerne paa større og m indre H olm e fin des der endnu et Forhold, der er typisk for det
stockholm ske Bybillede: det stærkt kuperede
Terræn, der paa lign end e Maade, blot i det
lodrette Plan, virker til at skille B ygningerne
ud fra hinanden. Smukkest i saa H en seend e
er Katarinabacken paa Sodermalm . Blandt de
Konkurrenceprojekter til en p lanm æ ssig B e
122
byggelse, der i 1909 fremkom , fandtes adskil
lige m eget smukke Løsninger, som endnu kun
eksisterer in effigie, og blandt hvilke der d esværre kun fandtes Antydninger af en Arkade
formation saa storstilet som den, der under
analoge Forhold har fundet A n vend else ved
Boulevard de la République i Algier. H vad
enten man følger det S ch ulze-N aum burgske
Princip, at læ gge de høje B ygninger paa Toppen og lade de m indre krybe samm en ved
Foden af Skrænten for derved at fremhæve
Terrænets E jendomm elighed, eller m an væ lger en anden af de angivne Udveje, burde B eb y g g elsen i al Fald gennem føres m ed adskillig større Sm ag end den er paabegyndt med
et Monstrum af en B ygning, der næ sten dækker Katarinakyrkan, set fra vest, og den Dag
i D ag bærer N avn et »Skandalhuset«. Foreløbig
skæmm es denne Bydel af Katarinahissen, et
hæ sligt Jærnstillads, overlæ sset med Skilte;
M ariahissen, der ligger tæt ved, er mere d is
kret indbygget i et Hus.
I det store og h ele giver Terrænforholdene
i denne Bydel, der endnu venter paa sin en d elig e Regulering, ikke A n ledn in g til større Ef
fekter, hverken hvad H orngatans to parallelt
forløbende N iveauer eller de enkelte høje
Trapper angaar. Smukkest er Partiet ved St.
Eriksbron, Overgangen fra K ungsholm en til
Vasastaden, m ed de store H u skom plekser (dels
D
o r p h
& H o o g , dels
C
y r i l l u s
J
o h a n s s o n
).
Af anden bemæ rkelsesvæ rdig K omm unikationsarkitektur kan fra V asastaden næ vnes
Viadukterne i M alm skillnadgatan og Regeringsgatan — fremkaldt ved K ungsgatans Gen-
nem spræ ngning af B runkebergsåsen — den
første med en, den anden med tre Brobuer og
to Sm aapavilloner, der indeholder Opgangene
til Regeringsgatan.
H vad de eg en tlige Broer angaar, der findes
i et Antal af 25, staar Norrbron, der fører fra
Gustaf Adolfs torg til Slottet, langt over de
øvrige, trods sin L idenhed et im posant og m eget smukt Stykke Granitarkitektur fra 18. Aarh.;
derimod er Vasabron galanterivareagtig som
Pont Alexandre i Paris, og Djurgårdsbron med
sin e m ange Figurer u b eh agelig tyskpræget.
D en 223 m lan ge Tunnel, et Værk af Kata-
rin ah issen s Bygmester, Kaptajn K.
L
i n d m a r k
,
der besørger den underjordiske Forbindelse
m ellem Tunnelgatan paa den ene Side og En-
gelbrektsplan paa den anden, er et Eksempel
paa ukunstnerisk L øsning af en i sig selv ejen
domm elig og taknem lig Opgave. Ikke blot
fremtræder selve P assagen som et mørkt og
fugtigt Kloakrør, m en Trappeformationerne
ved dens Udm undinger fremkalder naturligt
en S amm en lign ing med den Løsning, man har
fundet andetsteds, f. Eks. i Stadsgården m ellem to Skyskraberbygninger: en Række sm uk
ke stensatte Terrasser, indbyrdes forbundet
m ed Trapper i skiftende Retning, og med træ-
beplantede Reposer.
Af nyere Dato og mere nitidt udstyret er den
overdækkede Birger Jarl Passage, udført efter
amerikanske Forbilleder, med Butikker langs
Siderne, i graa og gule Sandsten. (Et andet
Eksempel, hentet fra Malmø, fra samm e hos
os saa uopdyrkede Gebet, har man i den stilfulde Passage, der udmunder lig e over for H ip podromen, og som , smukt dekoreret med Kalkmalerier, passerer igenn em flere Smaagaarde
m ed Plads til U d stillingsskabe).