256 / 274
AF BYENS DAGBOG
MUSÆUMSPLANER .
D
A Christiansborg for fire og tredive Aar
siden brændte, vilde en naadig Skæbne,
at V inden var vestlig, saa at den Regn af G lø
der, der faldt i Næ rheden af Baalet, førtes ud
over H avnen, i h vis Vande de sluktes uden at
anrette yderligere U lykke. Havde V inden væ
ret østlig, kunde den N ationalulykke, som
denne Brand i sig selv var, have faaet en U d
strækning og have voldt en Skade, som intet i
Verden havde kunnet raade Bod paa. G løderne
kunde have antændt »Prinsens Palæ«, dette
smukke og karakteristiske lille Slot, der for
uden andre uvurderlige Skatte rummer M in
derne om den gotiske Folkestamm es T ilvæ
relse og U d vik ling gennem fire T usinde Aar.
Hvad d isse T ings fuldstæ ndige eller d elvise
Ø d elæ ggelse vilde betyde, kan man danne sig
en svag Forestilling om, naar man tænker paa
H eid en reich s Tyveri og Om sm eltning af Guld
hornene. Endnu efter 116 Aars Forløb tænker
enhver Dansk med Harme og Skam følelse paa,
at L igegy ld igh ed og Slendrian gjorde det m u
ligt, at d isse M inder fra den danske Nations
Fødselstid saa skændigt blev forødte.
Det var anden Gang Danmarks O ldsam ling
var truet med T ilintetgørelse ved Ildsvaade,
anden Gang T ilfæ ldet frelste den, og der løf
tede sig straks Stemmer, der krævede, at tredie
Gang maatte T ilfæ ldet ikke raade over N atio
nen s dyreste Skat. D e Sam linger, som opbe
varedes i Prinsens Palæ, maatte overføres til
en n y og — saavidt M enneskers Evne rakte —
brandsikker Bygning.
Der er gaaet f ir e o g t r e d iv e A a r — og
endnu opbevares denne Skat i en gamm el af
m eget tørt Træ opfyldt Bygning, endnu kan
uforsigtig Om gang med Lys og Ild blive Aar-
sag til Tab, som intet i Verden kan erstatte.
Da K jøbenhavn for Alvor begyndte at vokse,
da det blev nødvendigt at skaffe nemm e Ad
gan gsveje fra Forstæderne til den indre By,
nøjed es man ikke m ed at aabne saadanne Veje
igenn em den gam le Vold, at den nødvendige
Forbindelse blev tilvejebragt, og iøvrigt med
at b eb ygge G laciet. Man jævnede det smuk
keste Parti af Fæ stningsværkerne med Jorden
og opførte et Kvarter, som paa ingen Maade
kan kaldes en Pryd for Byen. D e gam le Porte,
der »stod i Vejen for Udviklingen«, var allerede
tidligere fjernede, og det var vist egentlig kun
halvt modstræbende, at man gik med til at
undtage nogle forholdsvis smaa Arealer fra
B ebyggelsen og udlæ gge dem til Botanisk
H ave og Parker. Af disse sidste er Aborrepar
ken endnu i de seneste Aar slugt af B ygge
raseriets Molok, og Østre Anlæg var længe
B yggespekulanterne en Torn i Øjet, selv om
nu dets vedblivend e Bestaaen kan betragtes
som sikret. Af K jøbenhavns Fæ stning stod en d
nu Christianshavns Vold og Citadellet Frede
rikshavn (Kastellet) tilbage. At disse Terrainer
skulde »inddrages u n d erud vik lin gen « , var der
læ nge ingen Tvivl om; det vilde være øk o n o
m isk uforsvarligt at lade saa store Grunde h e n
ligge urentable. Christianshavns Vold er red
det, og Foreningen til H ovedstadens Forskøn
n else — og den med den forbundne V o ldk o
mité — kan med Stolthed pege paa sin Andel
i, at dette er sket, som i det h ele paa sin Andel
i, at den Betragtningsmaade vinder U dbredel
se, at god Sam fundsøkonom i ikke altid er e n s
betydende med at fylde ethvert tomt Areal med
fem Etagers Huse.
Til alle retsindige B yggespekulanters Harme
lagde M ilitæret »sin døde Haand« paa Kastellet,
hvis væ ldige Areal, naar Voldens Jord var kørt
ned i Gravens Vand, var som skabt til et nyt
elegant »Hovedstadskvarter« af samm e bedaa-
rende Art som Gamm elholm og Voldkvarteret.
Militærets »døde Haand« har givet en m in
dre nøgtern A n skuelse Tid til at udvikle sig,
og det syn es nu, som om to betydningsfuld e
Maal vil blive naaet. Kastellet vil i alt væ sen t
ligt b live bevaret, som det nu er; dets to sm uk
ke Porte, Kommandantboligen, Kirken og an
dre kulturhistorisk og arkitektonisk interes
sante B ygninger vil blive bevaret, og Sam lin
gerne i Prinsens Palæ vil blive overført til nye
tidssvarende og brandsikre — forhaabentlig
ogsaa smukke — B ygninger indenfor den for-
haandenvæ rende Ramme af bevoksede V old
skrænter og blanke Vandflader. En bedre
Plads og en bedre Ramme til et Musæum er
det van skeligt at forestille sig.
A llerede i 1908 begyndte Arkitekt
M
o g e n s
C
l e m m e n s e n
at udarbejde Planer til Musæer-
nes Om flytning til nye Bygninger indenfor
Kastellets Volde, og disse Planer har han gjort
Rede for i »Architekten« Nr. 46, 18. August 1917
(jfr. »Forskønnelsen« Nr. 7,1917). I »Turisttiden
de« Novbr. 1916 har Docent P.
J
o h a n s e n
ind-
gaaende behandlet Spørgsmaalet om Kastel
lets Bevarelse, ligesom vi for vort Vedkom
mende (i »Forskønnelsen« Nr. 1, 1917) har gjort
Sagen til Genstand for Drøftelse. I det i samme
Numm er gengivne Foredrag, som M usæum s-
inspektør
B
e r i n g
L
i i s b e r g
holdt paa Forenin
gens Generalforsam ling i 1917, giver Hr. B.
L.
ligeled es Tanken om Kastellet som Ramme om
et N ationalm usæum sin varmeste T ilslutning.
127