som A nvendelse af røde
Sandsten, tækket med
grønbrune
T eglsten
med Taarnkrone
af
Kobber og forgyldte
Sm edejernspidser. Sær
lig udmærker den sig
ved sin fortræffelige
U dnyttelse afTerrænet,
idet baade dettes U d formning og Træbep lantningen — som et
af de første Eksempler
i Stockholm — er projekteret og udført sam
tidig med B ygningen.
Fra dette Centrum ud-
straaler Gaderne, hvis
B ebyggelse, V illaer og
faaetages
B eb oelseshu se im ellem h in a n
den, skyld es flere for
sk ellige Arkitekter, h v ilket giver den et livligt
og broget m en sam tidig
»enhetlig« Præg.
Indtil B egyn d elsen af
19. Aarh. var offentlige
Parker saa at sige ukendte i Stockholm ; men
siden da har Interessen været stadig stigende,
og for Øjeblikket anvendes der til V ed ligeh o ldelsen af de offentlige Anlæ g Summer, der
langt overstiger det, der her i B yen b evilges
til samm e Formaal. Stockholm s Forstæder kan,
som f. Eks. D jurholm en, Saltsjostaden og L i
dingo villastad allerede fra Naturen opvise en
rig Vegetation, som yderligere er blevet forøget
med ret om fattende Beplantninger, der ikke
bryder den naturlige land sk ab elige Karakter,
som sæ rlig i L ångholm sund et er stærkt fremtrædende. Hertil føjer det kuperede Terræn
med den frembrydende Granitgrund endnu en
Charme, der i høj Grad bestemm er Indtryk
ket af Parker som Kronobergsparken, Vasa-
parken med den lille kunstigt anlagte Dam ,
og Vanadislunden, der samm en med den nær
liggend e Bellevuepark indebærer rige M u ligheder for et smukt og ejendomm eligt, sam
m enhæ ngende Parkkompleks fra B runnsviken
langt ind i Byen.
M ens Terrænformerne i disse Parker paa
Forhaand u d e
lukker et altfor
stift og skematisk
Anlæg, er dette
til G engæ ld ret
udtalt i den in dre By, f. Eks. i
Berzelii Park og
H um legården.
En anden U lem
pe hidrører derfra, at d isse A n læg,
lig e
fra
Kungstrådgår-
den, et beplantet
Areal paa Størrelse m ed Kg. N y
torv, til de dimi-
nutiveKirkegaar-
de i de indreKvar-
terer, er uden
Indhegning
og
G adehjørne m ed N avnetavle
Viadukten over K ungsgatan.
saaled es tillader P assage fra saa at sige alle
Sider, et Forhold, der
lader sig opretholde i
en By med streng Ju
stits over for løse H u n
de. Heraf følger im id lertid, at man altfor ofte
har skaffet bekvemm e
G enveje for Trafiken
gennem d isse An læ g i
Stedet for at bevare et
parkagtigt Præg og sør
ge for rolige, fra G adelarmen afsondrede H v ilepladser.
Foruden de nævnte
ejer Stockholm flere
større og m indre A n
læg, de sidste ofte i
T ilknytning til M on u m entalbygninger. D ertil kommer Træbeplant
n in gen paa Gaderne og
den A nbringelse af e n
kelte Træer m ed særlig
gadeperspektiviskVirk-
ning, der siden 1911 har
fundet Sted m ed et aarligt T ilskud af 3,000 Kr.,
og en d elig den stigende A n vend else af S ly n g vækster, navn lig V ildvin og Kaprifolium , paa
Mure og Fagader.
H vad angaar M onum enter og Springvand
tillader P ladsen desværre ikke saa indgaaende
en Omtale, som de i og for sig kunde fortjene:
Z
o r n s
»Morgonbadet« ved Rodbodtorget er et
yngre,
M
o l i n s
Fontæne i Kungstrådgården
og
W
i s s l e r s
Fontænegruppe »Tors Fiske« paa
Adolf Fredriks torg ældre Eksempler paa virkn in gsfu ld A nbringelse i grønne Omgivelser.
Særlig m isund elsesvæ rd ig er dog to velb ev a rede Pragtstykker af Gadekunst: Tyska brun-
nen, der er udført i 18. Aarh. i den for den Tid
typiske nyantike Stil af B ørsbygn ingens Arkitekt
P
a l m s t e d t
,
der ved Om bygningen af E jendomm en m ellem Svartmannagatan og Skår-
gårdsgatan skaffede den m onum entale Brønd
den bedst tænkelige Baggrund, og den noget
ældre Brunkebergsbrunn med sine U d sm yk
n ing af Masker og Urner, der fra sin oprindelig e Plads paa Stortorget er flyttet til det h isto riske
Brunke-
bergstorg. Blandt
M onum enternes
Mængde,
deriblandt de talrige
K on gem onu menter m ed de
velkendte »Stora
gesten«, skal her
kun næ vnes et
Par
Eksempler
paa h en h old svis
daarlig og god
P lacering:
L
a r
-
c h e v e q u e s
b e
rømte Statue af
Gustaf Vasa, der
blev oprejst af
Adelen og afsløret M idsomm er
aftenen 1774 paa
250-Aarsdagen




