Previous Page  253 / 274 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 253 / 274 Next Page
Page Background

som A nvendelse af røde

Sandsten, tækket med

grønbrune

T eglsten

med Taarnkrone

af

Kobber og forgyldte

Sm edejernspidser. Sær­

lig udmærker den sig

ved sin fortræffelige

U dnyttelse afTerrænet,

idet baade dettes U d formning og Træbep lantningen — som et

af de første Eksempler

i Stockholm — er projekteret og udført sam ­

tidig med B ygningen.

Fra dette Centrum ud-

straaler Gaderne, hvis

B ebyggelse, V illaer og

faaetages

B eb oelseshu se im ellem h in a n ­

den, skyld es flere for

sk ellige Arkitekter, h v ilket giver den et livligt

og broget m en sam tidig

»enhetlig« Præg.

Indtil B egyn d elsen af

19. Aarh. var offentlige

Parker saa at sige ukendte i Stockholm ; men

siden da har Interessen været stadig stigende,

og for Øjeblikket anvendes der til V ed ligeh o ldelsen af de offentlige Anlæ g Summer, der

langt overstiger det, der her i B yen b evilges

til samm e Formaal. Stockholm s Forstæder kan,

som f. Eks. D jurholm en, Saltsjostaden og L i­

dingo villastad allerede fra Naturen opvise en

rig Vegetation, som yderligere er blevet forøget

med ret om fattende Beplantninger, der ikke

bryder den naturlige land sk ab elige Karakter,

som sæ rlig i L ångholm sund et er stærkt fremtrædende. Hertil føjer det kuperede Terræn

med den frembrydende Granitgrund endnu en

Charme, der i høj Grad bestemm er Indtryk­

ket af Parker som Kronobergsparken, Vasa-

parken med den lille kunstigt anlagte Dam ,

og Vanadislunden, der samm en med den nær­

liggend e Bellevuepark indebærer rige M u ligheder for et smukt og ejendomm eligt, sam ­

m enhæ ngende Parkkompleks fra B runnsviken

langt ind i Byen.

M ens Terrænformerne i disse Parker paa

Forhaand u d e­

lukker et altfor

stift og skematisk

Anlæg, er dette

til G engæ ld ret

udtalt i den in dre By, f. Eks. i

Berzelii Park og

H um legården.

En anden U lem ­

pe hidrører derfra, at d isse A n læg,

lig e

fra

Kungstrådgår-

den, et beplantet

Areal paa Størrelse m ed Kg. N y ­

torv, til de dimi-

nutiveKirkegaar-

de i de indreKvar-

terer, er uden

Indhegning

og

G adehjørne m ed N avnetavle

Viadukten over K ungsgatan.

saaled es tillader P assage fra saa at sige alle

Sider, et Forhold, der

lader sig opretholde i

en By med streng Ju­

stits over for løse H u n ­

de. Heraf følger im id lertid, at man altfor ofte

har skaffet bekvemm e

G enveje for Trafiken

gennem d isse An læ g i

Stedet for at bevare et

parkagtigt Præg og sør­

ge for rolige, fra G adelarmen afsondrede H v ilepladser.

Foruden de nævnte

ejer Stockholm flere

større og m indre A n ­

læg, de sidste ofte i

T ilknytning til M on u m entalbygninger. D ertil kommer Træbeplant­

n in gen paa Gaderne og

den A nbringelse af e n ­

kelte Træer m ed særlig

gadeperspektiviskVirk-

ning, der siden 1911 har

fundet Sted m ed et aarligt T ilskud af 3,000 Kr.,

og en d elig den stigende A n vend else af S ly n g vækster, navn lig V ildvin og Kaprifolium , paa

Mure og Fagader.

H vad angaar M onum enter og Springvand

tillader P ladsen desværre ikke saa indgaaende

en Omtale, som de i og for sig kunde fortjene:

Z

o r n s

»Morgonbadet« ved Rodbodtorget er et

yngre,

M

o l i n s

Fontæne i Kungstrådgården

og

W

i s s l e r s

Fontænegruppe »Tors Fiske« paa

Adolf Fredriks torg ældre Eksempler paa virkn in gsfu ld A nbringelse i grønne Omgivelser.

Særlig m isund elsesvæ rd ig er dog to velb ev a rede Pragtstykker af Gadekunst: Tyska brun-

nen, der er udført i 18. Aarh. i den for den Tid

typiske nyantike Stil af B ørsbygn ingens Arkitekt

P

a l m s t e d t

,

der ved Om bygningen af E jendomm en m ellem Svartmannagatan og Skår-

gårdsgatan skaffede den m onum entale Brønd

den bedst tænkelige Baggrund, og den noget

ældre Brunkebergsbrunn med sine U d sm yk ­

n ing af Masker og Urner, der fra sin oprindelig e Plads paa Stortorget er flyttet til det h isto riske

Brunke-

bergstorg. Blandt

M onum enternes

Mængde,

deriblandt de talrige

K on gem onu menter m ed de

velkendte »Stora

gesten«, skal her

kun næ vnes et

Par

Eksempler

paa h en h old svis

daarlig og god

P lacering:

L

a r

-

c h e v e q u e s

b e­

rømte Statue af

Gustaf Vasa, der

blev oprejst af

Adelen og afsløret M idsomm er­

aftenen 1774 paa

250-Aarsdagen