252 / 274
CARL M IL L E S : F a^adesk u lp tu r paa E nskilda Banken.
L igesaa vel som det kuperede Terræn pryder K ungsholm en, set fra Norrmalm , ligesom
det betinger de smaa, næ sten landskab elige
Partier i um iddelbar Nærhed af nym odens
Kvarterer, ligesaa ejendomm eligt det virker,
naar Granit og Gnejs stikker op ved Siden af
H usm ure og den øvrige moderne Kultur, lige
saa ilde klæder det en moderne Forretningsgade, naar den forløber kilom eterlangt gen nem Smaabakker og Dale.
I det h ele savner man smukke Gadebilleder
i de moderne Bydeles indre Kvarterer, der lider et Afsavn ved den ovennævnte Placering
af nogle af de vigtigste M onum entalbygninger langs Målaren og Saltsjön. Gadebilleder
som de, der herhjemm e skabes ved K olonnaden og Frederik V ’s Rytterstatue paa Am alienborg Plads, set fra St. Annæ Plads, eller
St. Paulskirken fra Gothersgade, eller — en d da i et af vore m est trøstesløse Kvarterer —
Korskirken, set gennem Korsgade, finder man
faa eller ingen Pendanter til i Stockholm . Gang
paa Gang bringes man i den Skuffelsestilstand,
som
G
u s t a f
W
o l f
saa fortræffelig har analyseret: »In einer end los langen und gleichm äs-
sig geraden Strasse zielen alle wagerechten
L inien, die unserer Blickrichtung parallell sind
— Trottoirkanten, G esim se, Dachrinn en — perspektivisch auf einen fernen Punkt am H orizont. Dann m uss dort auch ein Z iel sein, meint
das Auge. Es müht sich, dort etwas zu erkennen, sucht, start. Aber nein. Dort hinten ist
nichts. D ie ganze perspektivische F assun g der
Ferne ist hohl, das Ausblicken bleibt unbe-
lohnt, das Auge wird ermüdet, geärgert — hier
zu gehen ist quälend langw eilig«.
Den samm e rum lige V irkning savner man
ved flere af de stockholm ske Pladser og Torve.
Stureplan f. Eks. har trods sine ret store D im en
sioner ingen Pladskarakter, men er simpelthen
et Skæringspunkt for 4—5 Hovedfærdselsaarer,
m ens Stockholm s Stortorg og Mosebacketorg
er Eksempler paa det modsatte, fordi Gadeudm undingerne er saa faa eller saaled es anbragt,
at den rum lige Sluttethed ikke brydes*).
Im idlertid har man Blikket aabent for M anglerne ved de nævnte Forhold og en vaagen
Interesse, der allerede spores i Anlægget af
Lårkstaden, et moderne Kvarter, der grupperer sig om Engelbrektskyrkan
( L
a r s
W
a h l
-
m a n
),
en paa en Gang elegant og im ponerende Bygning, opført i røde T eglsten med spar*) Ogsaa B ysilhuetten er i T dernes L øb under-
gaaet F orandringer, der ikke er til dens Fordel.
D et tidligere S tockholm m ed Slottet »Tre Kroner«
og de m ange G avlhuse ud m od V andet, »Silhu
etternas stad«, er forandret til de h orisontale L ini
ers By. E t V ue over det m oderne Stockholm vil i
Reglen kun indeholde knap en halv Snes Taarne,
af hvilke kun T yska K yrkans, Storkyrkans og Rid-
darholm skyrK ans tiltræ kker sig særlig O pm æ rksom
hed. E n Sæ rstilling indtager det høje firkantede
G ittertaarn p aa T elefonselskabets Bygning
(ISÆ U S
og W .
KLEMMING,),
der har baaret T elefonnet
tets Luftledninger. D et yder et vægtigt Bidrag til
snartsagt ethvert stock ho lm sk Bybillede og er der
for blevet bevaret, selv efter Overgangen til de
underjordiske Kabler. D esvæ rre vil det efter al S and
synlighed forsvinde i næ r Frem tid, idet der er p ro
jekteret en N ybygning
(CALLANDER
og K.
L J U N G -
BERG)
paa 11 E tager m ed et andet, 45 m højt Taarn.
123