247 / 274
<;adehusene med de murede Kviste og dens
B landing af Mur- og Sand sten i den karolin-
ske Periode, hvis Perle er Riddarhuset, til
T
e s s i n
d e n
æ l d r e
’
s
Tid, der benyttede franske Slotsplaner og
især laante M otiver fra italiensk
Arkitektur i Barok
og R enæ ssance,
over Sønn en
T
e s
s i n
d e n
y n g r e
’
s
Storværk Stock
holm s Slot, til Ro-
kokkoen, der a lle
rede anes i dettes
nyere D ele og
blomstrer under
Gustaf III, indtil
den afløses af en
renere
antikise
rende Stil, og v idere helt ned til
den yngre G en erations
utallige
Studier og Eksperimenter i snart
sagt alle de Stil
arter, der lader sig
praktisk anvende,
og som giver sig
Ud slag, snart i
Arbejder paa at
give Arkitekturen
et nationalt Sær
præg m ed T ilknytn ing til Re
næ ssan cen s
og
Barokkens Traditioner, snart i en
ofte kritikløs T ileg n else af m oderne tyske Virkningsm idler,snart
i nye, uhistoriske
Stilformer.
Jeg
maa dog allerede
af
P lad sh en syn
afstaa herfra og
indskrænke m ig
til enkelte Stik
prøver af den n y e ste Tids Frem bringelser.
Til den første
af
ovennæ vnte
Kategorier yder
baade private og
offentlige B ygn in ger et stort Kontingent: B iinsow -
ska og H allw yl-
ska Paladset i
spansk
Renæ s
sance (begge b y g get af I. G.
C
l a
-
s o n
),
Sparebankens B ygn ing i
Fredsgatan,
op
ført i florentinsk Paladsstil (A.
J
o h a n s s o n
),
Konstnarhuset i spansk-italiensk Renæ ssance
( L
u d v
. P
e t e r s s o n
),
Fria Konsternas Akadem i
i italiensk R enæ ssancestil
( E
r ik
L
a l l e r s t e d t
)
og talrige andre.
118
D en tyske Paavirkning spores i flere af de
nyopførte Hoteller, i Dramatiska Teaterns B y g n ing i sukkerhvidt svensk Marmor
( F
r
. L
i l l j e
-
k v i s t
),
en B ygning, der trods svage franske
R em iniscenser
gør Indtryk af at
være «made in
germany« med de
elektriske Standere direkte hentede
fra B randenbur
ger Brücke i Potsdam, ogend vid ere
i N y a P olishuset
( G
u s t a f
L
i n d
g r e n
),
der bærer
Præg af en ægte
preussisk,
g en
darmagtig Stramhed. V isse m oderne
tyske Ingred ien
ser er ogsaa til
stede i
F
e r d
. B
o
-
b e r g s
Arkitektur,
der ofte ad egne
Veje naar til baa
de smukke og
overraskende Resultater. D en rum
mer ofte en egen
latent Energi, der
giver sig et næ sten
eksplosivt U d slag
i Taarne og T in
der; saa m eget
mere vamm el s y nes derfor und ertiden Stofbehandlin gen og Farvesamm en sæ tn in gen af det an v end
te Materiale. Eksem pelvis kan
næ vnes den næ sten fem inint sirlige, »smånatta«,
Dekoration af
Egern, Kogler og
Fyrrekviste i Posthusets røde Sandsten, eller Rosenmotivet paa N ordiska Kreditbank
(»Rosenbad«), der
fremtræder med
Kalksten og g u l
brun Puds, og
E lektricitetsværkets B ygn in g med
finthugget Kalksten til Rustika-
sokkel.
Sluttelig maa
næ vnes en moderne international
Arkitekturretning,
der allerede hos
flere svenske Arkitekter har faaet et vist nationalt Præg, uden at der i nogen Maade er søgt
Tradition. D enn e Jern-, Cement- og G lasarkitektur søger først og fremmest at tilfredsstille
Trafikens, H andlens og navn lig Industriens
IVAR TENGBOM : E nskilda B anken (Sidefa
9
ade).