245 / 274
Efter hvad der fra anden Side m edd eles os,
skal der paa den Grund, paa hvilken E jendomm en Nr. 3 i Brogade for T iden staar, a n læ g ges en Kaigade, saaled es at Spørgsmaalet
om B evarelsen af B ygn in g en s Façade allerede
af den Grund kan anses for bortfaldet. Det
bliver Arkitekt
G
o t f r e d
T
v e d e
,
der skal bygge
det n ye Søm andshjem , og denne Kunstners
N avn borger h eld igvis for Værdien af H jem met som Bygningsvæ rk betragtet. Et helt andet
Spørgsmaal er det, om den nye B ygn ing kan s i
ges atpasse ind i den specielt christianshavnsk e
T one paa dette udsatte og derfor saa fordringsfulde Sted. Netop Nr. 3 var det eneste H us, der
var tilbage af de gam le H u se ved Indgangen
til Christianshavn fra Knippelsbro. Og nu forsvinder altsaa ogsaa det, hvad der saa meget
mere maa beklages, som N ed rivn in gen er et
Led i en Ud vikling. Saaledes er det — det nytter ikke at nægte det — gaaet andre Steder paa
Christianshavn; saaled es fortsættes der, snart
her, snart der, og tilsidst forsvinder Christians-
havns Karakterpræg helt og aldeles. Men til at
forhindre sligt syn es man altsaa ikke atvæ re i
B esiddelse af nogetM iddel. Man m aaindskræn-
ke sig til en B eklagelse og saa iøvrigt være
glad over, at det nye, der kommer, dog i hvert
Fald er
sa a
godt, som det i nærværende T ilfæ lde tegner til at b liv e
sam t til at udtale
en stille T vivl om, hvorvidt den n ye B y gn in g slov, der, første Gang den er i V irksomhed, v iser sig at være
sa a
elastisk, eg en tlig vil vise
sig at svare til de Forventninger, hvorm ed Lo
ven blev mødt og modtaget.
©
BELLEHØJ—BELLAHØJ
Vi h a r m od tag e t følgende:
T illad m ig gennem disse Linier at befri
m ig for en lille Ærgrelse. Hvorfor kalder
Havearkitekt T holle og Redaktionen i en Efterskrift i sidste Hæ fte den kendte Gaard i
Brønshøj for B ellehøj ? Jeg erkender, at saa
led es benæ vn es den baade af Sterm , Carl
Bruun, Trap o.s.v., m en fejlt er det. D en h ed der B ellahøj, fordi dens Ejer i B egyn d elsen
af forrige Aarhundrede Grosserer M oses Levin Mariboe kaldte den efter sin første H u stru: B ella født H enriques, og dette kan bl. a.
ses af Reskript 17. Oktober 1806 (Pg. 658 i Reskriptsam lingen), hvorved Mariboe faar kgl.
B evillin g til i sin H ave ved Gaarden Bellahøj
at lade indrette et Fam iliegravsted, i K ollegialtidende s. A. S. 669 og senere i Borgerrepr.
Forh. for 1898/99 p. 841—45 og 1093, hvor der
tales om Salg af en D el af Grunden til Kom
m unen.
Det er sagt m ig, at det fejle N avn ogsaa fin
des paa Vej pæ le ved Veje, der fører til E jendomm en, m en tillad m ig ved disse Linier at
slaa til Lyd for, at m an herefterdags kalder
Barnet ved dets rette Navn.
D eres ærbødige
J
u l i u s
S
a l o m o n
,
Raadhusbibliotekar.
Ide t vi ta k k e r R aadhusb ib lio teka-
ren fo r den givne Oplysning, skal vi
fo r v o rt V edkomm ende love, a t G aa rden frem tid ig a f os skal blive næ vn t
ved sit re tte Navn.
Red.
©
BADEHUSE OG BAADEBROER
Fra Godsejer
H
a g e
,
N ivaagaard,har vi m od
taget følgende Linier:
»Maa undertegnede tillade sig at h en led e
Opmærksomheden paa noget, der iøvrigt sik
kert har været behandlet i Foreningen tid lige
re, n em lig det uh eld ige i at hvidm ale Bade
hu sen e her ved Kysten. En brun eller grønlig
Farve vilde jo ikke fremkalde den Forstyrrelse
som den hvide«.
Ærbødigst
J.
H
a g e
.
B estyrelsen deler ganske Godsejer H ages
Betragtning. En brun eller grønlig Farve paa
B adehu sene lan gs vore Kyster vil ikke virke
nær saa uroligt i Landskabet som den hvide.
Ganske den samm e Betragtning kan iøvrigt
gøres gæ ldende overfor Baadebroerne langs
vore Søer (Peblinge- og Sortedam ssøen). Set
fra Broerne virker disse talrige Baadebroer i
højeste Grad forstyrrende baade ved deres
mere eller m indre fremtrædende Farver og ved
deres Form, der syn es at godtgøre, at der ikke
ved U d lejn ingen stilles nogen som helst B etin gelse med H en sy n til disse Baadebroers
U d seende.
Ethvert Medlem kan indmelde
m i n d s t
ét nyt Medlem.
116
UDGIVET AF FOREN INGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE
REDIGERET AF OTTO ASMUSSEN
TRYKT HO S N IE L S E N & LYD ICH E (AXEL SIMM ELK IÆ R)