244 / 274
tekter har »knækket Halsen«, som
I
v a r
B
e n t
-
s e n
siger i sin citeredeArtikel. D en im ellemBa-
nesæ nkn in gen og St.JørgenSø b eliggend e Plads
er endnu intakt. Efter den vedtagne Plan fin
des der een eneste Karré, paa hvilken det er
m uligt at bygge Huse. De andre er uregelmæ ssige Syvkanter og Ottekanter med rette
Vinkler, spidse Vinkler, stumpe Vinkler, Kur
ver og Knæk. D e Huse, der skal staa paa disse
Grunde, vil blive uhyre ubekvemm e og — dyre
at bygge, og de maleriske Gadebilleder, som
man m u ligvis venter sig af de usymm etriske
Anordninger, vil rim eligvis ganske udeblive.
Der er form entlig endnu Tid til at hindre,
at det store Kvarter, som ifølge sin B eliggen
hed vil blive af fremragende B etydning for
Hovedstadens F y sio gn om i, af m isforstaaede
æ stetiske Motiver bliver forfusket fra første
Færd. A llerede i 1910 indsendte Arkitekterne Ch.
I.
S
c h o u
og A.
W
a g n e r
P
e t e r s e n
en Plan, der
kan betegnes som en radikal Ændring af Kom m unens B ebyggelsesplan, hvis man ikke fore
trækker at kalde den en helt ny Plan. D en
adskilte sig — fordelagtigt — fra den komm unale Plan ved at føre baade GI. Kongevej og
den nye Jernbaneboulevard direkte ind til
Raadhuspladsen og ved, at dens Karréer er af
saadanne Former, som m uliggør en sam let
B eb yggelse af arkitektonisk Karakter. D en ser
maaske ikke saa morsom ud som den komm u nale, m en staar sikkert i praktisk Gennem førligh ed langt over den. D en allerede paabe
gyndte B ebyggelse øst for B anesænkningen
um uliggør denne Plans fuldstændige G ennem førelse, og Arkitekt
S
c h o u
har derfor omar
bejdet den for det resterende Areals Vedkom m ende og paa F oran ledning af den frie Arkitektforening paany indsendt den i Februar d.
A. D en er, som man kunde tænke sig, bleven
køligt modtaget i K omm unalbestyrelsen; men
det forekommer os, at den inden den ellevte
T im e bør tages under ny Overvejelse, og vi
maa tiltræde de Bemærkninger, som findes i
den Planen led sagend e Skrivelse fra D en frie
Arkitektforenings Formand, Hr.
P
o u l
B
a u
-
m a n n
:
»Kommunalbestyrelsen vil sikkert erfare, efterhaanden som Salget af Grundene
skrider frem, at der stadig vil opstaa et Modsæ tningsforhold m ellem de Krav, Planen [nem lig den kommunale] stiller, og de Ønsker,
de enkelte Arkitekter og Bygherrer maatte
have«. D isse M odsæ tningsforhold kunde maaske
resultere i, at Salget af Grundene skred m eget
lan gsom t frem, saa at vi her i det 20. Aarhun-
dredes K jøbenhavns Centrum atter fik et af
d isse paabegyndte, men i lange Tider u fu ld førte Kvarterer, som vi allerede har altfor
m ange af. —
EN GAMMEL CHRISTIANSHAVNSK EJENDOM,
DER FORSVINDER
BROGADE NR. 3 NEDR IVES FOR AT GIVE PLADS FOR ØSTASIATISK KOMPAGNIS
NYE SØMANDSHJEM
I
A n ledn ing af det interessante Hefte om
Christianshavn og særlig Arkitekt Varm ings
Artilel om det N y spørger jeg om, hvilke Ofre
skal der bringes for at skaffe Plads til 0 . K.s
nye Søm andshjem ? Er det virkelig det smukke
H us i Brogade, hvor Heibergs boede, og Pakhuset ved Siden af, der skal bort? H vis det er
T ilfældet, er det sørgeligt; der er saa m eget der
kan erstattes og trænger til det, men h ele Virkn ingen af disse H u se er saa smuk, at man n ø
dig ser »Forbedringer« dér, thi som der saa rigtigt staar i Daabstalen over Adam Hom o:
E n h v e r kan r iv e ned, m en h vo kan b y g g e ?
S e e deri, B rødre, s tik k e r v o r U lyk k e.
H
e l w e g
- M
ø l l e r
,
Arkitekt.
I Slutningen af Artiklen om Bygningsfredn ing i »Forskønnelsen« Nr. 4/1918 udtalte vi,
at den nye Institution »Det særlige B y gn in g s
syn« straks ved sin N edsæ ttelse vild e komme
ud for at afgøre en F redn ingssag efter den nye
Lov, idet — som vi anførte — Østasiatisk Kom pagni ifølge M eddelelser i D agsp ressen havde
erhvervet nogle E jendomm e i Brogade, der
iblandt Nr. 3, for at opføre et nyt stort Søm ands
hjem .
Paa en til »Det særlige B ygningssyn« rettet
Forespørgsel om, hvorvidt Synet havde taget
Stilling til Spørgsmaalet om eventuel N edrivn ing af den paagæ ldende Ejendom , der som
det vil vides var opført paa Liste A over fredede Bygninger, har B ygn in g ssyn et under 21
August svaret os saaledes:
»Den paagæ ldende B ygning var som af Fore
n ingen anført oprindelig hen lagt under K lasse
A, men blev senere ved Listernes end elige Redaktion overført til K lasse B. Overfor Spørgs-
maal om N edrivnin g er dette i og for sig gan ske ligegyldigt, idet Expropriationsretten efter
Lovens § 5 omfatter saavel K lasse B som A.
Da Synet dog var paa det rene med, at en Indstillin g om Expropriation ikke m indst af H e n syn til den i Forhold til B ygningens Værdi m eget betydelige Sum, der her var Tale om, maatte
betragtes som haabløs, har det paa given Foran ledn ing meddelt Østasiatisk Kompagni, at
det ikke vil gøre Indstilling til M inisteriet om
B ygn in gen s Erhvervelse af det offentlige, hvorefter Kompagniet altsaa er frit stillet overfor
N edrivningen. Paa den anden Side har Synet
henstillet, at Planerne ændres saaledes, at i det
m indste B ygningens Façade bevaredes. Paa
denne Skrivelse har Synet endnu ikke m od
taget noget Svar«.
115