254 / 274
LARS W AH LM AN : E ngelbrektskyrkan.
for hans Indtog i Stockholm , er i 1916 b le
vet flyttet nærmere til Riddarhuset og har
sam tidig faaet en flatterende Baggrund i et
lille Anlæg m ellem Statuen og Bygningen,
m en desværre ogsaa en vamm el og stilbrydende rød Sandstensindram ning med Bænke
o. s. v., der klæder Skulpturen og Arkitekturen lige slet. Til Gengæ ld er
E
r i k s s o n s
»Bågspånnaren« paa Kornhamnstorvet anbragt med et storartet Blik for P ladsens trekantede Form, nærmest ved dennes nordre Basis;
og end elig maa som et ganske fremragende
Eksempel paa Terrænets effektfulde U d nyttelse næ vnes den A fstøbning af Storkyrkans »St.
Goran och Draken«, der i 1913 blev rejst ved
Kopmantorget paa en bred Stensokkel med
sm aa Fontæner ud mod Osterlånggatan.
Af det øvrige Gadeinventar bemærker man
Plakatsøjlerne, der følger det fra Udlandet v e lkendte Princip, der er ganske modsat vort hjem lige, at lade selve Søjlen virke saa decent som
m uligt og overlade P lakatbeklædningen at
vække den fornødne Opsigt. Skæmmes de
stockholm ske Gader af Riks- og A lmånna-
telefonernes grimme Tremmeskabe, er de
til G engæ ld tilnæ rm elsesvis fri for de Cigar-,
Frugt- og Chokoladeautomater, der i H u sorglers og Ædekassers L ignelse m ispryder vore
Gader. De stockholm ske Lygtepæ le med det lille
kroneprydede Rokokotag vilde i alle H e n se en
der staa over vore, hvis de ikke var m alede med
en grumset mørkegrøn Farve. De elektriske
Opstandere viser bl. a. m eget instruktivt to T y
per: en Ledningsm ast for Sporvejene, der er
gaaet endnu et Skridt videre end vore i Retning
af det altfor pyntelige og filigranagtige, og en
elektrisk Lygtestander med Lamperne frit n ed hæ ngende fra en prim itiv Krans, en Form, der
til Gengæ ld viser samm e prisværdige Enkelhed, samm e A lluderen til det m askinelle, som
præger f. Eks.
G
r e n a n d e r s
arkitektoniske
Frembringelser for Untergrundbanen i Berlin.
Til at varetage Interessen for Stockholms
Forskønnelse findes ingen særlig Forening,
men forskellige Foreninger har optaget et saa-
dant Arbejde paa deres Program.
»S am fun det S t. E rik «
har navn lig vist Omsorg for m iddelalderlige Bygningers Bevarelse,
saalede^ i A n ledning af Restaureringen af de
ovennævnte Ejendomme Stortorvet 18—20, men
har iøvrigt ogsaa Opmærksomheden henvendt
paa fuldtud moderne Foreteelser, i Overensstemm else med følgende Passus i Foreningens Program: »Samfundet vil hafva sin upp-
mårksamhet riktad på Stockholms forntid og
dess historia, på nutiden med dess mångskif-
tande kultur og olikartade behof samt på den
lo sn in g af nutidens sporsmål, som horer fram-
tiden till«. A llerede i 1905 reagerede Sam fundet mod et Attentat paa Byens Skønhed: en
projekteret Flaadestation med B ebyggelse af
Skeppsholm en og Kastellsholm en m ed5-E ta-
gers H use og U d fyldning af den lille Vig m ellem H olm ene. 1909 deltog det i Kom itéen for
Byplansarbejdet og forhindrede samm e Aar
Anbringelsen af en meget fremtrædende L ysreklame paa en Ejendom paa Mosebacken. I
125