266 / 274
AF BYENS DAGBOG
OMKRING THORVALDSENS MUSEUM
D
ET var en Gang moderne at smæde Thor-
vald sen. H an s Ry som den nyere Tids
største B illedhugger, som den, der havde gen
oplivet den græske K lassicism e, beroede paa
en stor og fatal M isforstaaelse, som desværre
var b leven næret af et lille Folks nationale For
fæ n geligh ed , og dette lille Folk gjorde for sin
egen Skyld klogest i at læ gge Sordine paa sine
G lædesytringer. Tyskerne beundrede ganske
vist hans Værker, og Fortidens »Pølsetyskere«
valfartede som bekendt til M usæ et, hvor der
forøvrigt kun kom Soldater og Børn; men
Franskmændene, som var Europas førende N a
tion for M a le r k u n s t e n s Vedkomm ende s i
den D elaroche og D elacroix’s D a ge, trak paa
Skuldrene ad N ordens Phidias. H vis en Dansk
med Agtelse for sig selv ikke var sæ rlig opsat
paa at gøre sig til Nar, maatte han, hvor Talen
var omThorvaldsen.sporenstrengs tage Afstand
fra »Pølsetyskernes«, Soldaternes og Børnenes
B illedhugger og slutte sig til de Giganter, som
stablede B ispebjerg ovenpaa Valby Bakke for
at storme den Thorvaldsenske Olymp.
Tiderne forandrer sig og vi med dem. A lle
rede læ nge — ca. 15 Aar — har den danske
Nation følt, at den godt kunde være Thorvald-
sen bekendt. Selv om nogle endnu forsigtig
indskrænker sig til at betegne ham som en
h eld ig Efterligner af Antiken, bliver Adjektivet
»heldig« dog stærkere og stærkere understreget,
og den Tid kan skim tes, da det danske Folk
ikke længere er bange for samm en med T y
skerne at beundre Thorvaldsens Kunst for det
den er uden at skulle drage Paralleler med A n
tiken og nyere europæ isk, særlig fransk Kunst.
D en Interesse, der saaled es er ved at vokse op
om vor store L andsm and, har foreløbig givet
sig U d slag i Bestræbelser for at bevare og re
staurere M usæ et, selve H u set, i hvilket M e
sterens Værker opbevares, og det er at haabe,
at disse Bestræbelser under Musæumsdirektør
Mario Krohns dygtige Ledelse inden alt for
m ange Aars Forløb vil bære Frugt, saa Bindes-
bølls k lassisk e B ygn in g atter kan komm e til
sin Ret. Et Led i d isse Bestræbelser er Fjer
n elsen af det »Anlæg«, som ligger foran Mu-
sæets Hovedfagade.
D enn e Plan er blevet mødt med en ikke
ringe U vilje i D agspressen, en Uvilje, som vi
ikke kan dele. »Vi har ikke for m ange grønne
Træer i Byen« er Omkvædet paa de Angreb,
der rettes imod M usæ um sb estyrelsen og M agi
straten i denne Anledning, og Sæ tningen i sig
selv kan vi saa udmærket tiltræde; der er ofte
faret skaan selsløst frem mod Beplantninger
her i Byen, hvor de absolut burde have været
bevarede. H ele A lléer er fældede, f.Eks. langs
Strandvejen og GI. Kongevej, uden at det var
muligt at paavise en antagelig Grund dertil;
men, selv om der ikke findes for m ange Træer,
selv om der langt fra findes Træer nok, er det
dog ikke dermed givet, at der bør staa Træer
alle Vegne, hvor saadanne kan anbringes; og
hvor de skjuler Ting, der fortjener at ses, bør
de fjernes, selv om det skærer m ange M enn e
sker i Hjertet. Vi har før paavist det m en in g s
løse i at beplante Kongens Nytorv, saa det med
T iden vil m iste sit Præg af at være en' Plads,
og enhver vil indrømme, at en Beplantning af
Am alienborg Plads vilde være en Vandalism e.
Paa Højbroplads og paa H auserplads passer
en Beplantning; de om givende H u se harm o
nerer godt med grønne Træer, ligesom selve
H øjbroplads’praktiske A nvendelse som Grønt
torv rent æstetisk falder godt samm en med
Træerne. Men foran Thorvaldsens M usæum
forekommer det o s, at der bør være en aaben
Plads. Om denne skal være brolagt, eller der
skal være en Plæne med Blomsterparterrer,
kan indtil videre staa hen, om end vi tror, at
en i Mønster lagt B rolæ gning vil falde bedst i
Traad med den Pladsen om givende Arkitektur.
Anbringelsen af en Række Træer i Flugt med
Musæets syd lig e Langmur vil form entlig h o l
de os skad esløse for de Træer, der nu fældes
for at lade B ygn ingen som saadan komme til
sin Ret.
Mere tvivlende stiller vi os m. H. t. den Kum
me, som det paatænkes at anbringe foran M u
sæets Hovedfagade, en Prøveopstilling, inden
den end elige B estemm else tages, maa i hvert
Fald anbefales. Anbringelsen af Thorvaldsens
Statue m idt for Trærækken forekommer os der
imod kunstnerisk og æstetisk berettiget.
Vi har ikke ment at kunne tilbageholde disse
Betragtninger over den Storm i et G las Vand,
som her har raset. Som Sympton paa, at In
teressen for Thorvaldsen og hans Musæum er
ved at vokse sig stærk, kan den kun glæde os,
og i denne Samm enhæng vil vi om tale en i
D agbladet »København« fremsat Tanke om
Oprettelsen af en »Thorvaldsens Park«. Det er
en Indsender, der under Mærket B lix udkaster
Planen om at opstille en D el A fstøbninger ef
ter Thorvaldsens Værker i Østre An læ g, om
hvilket han siger: »Denne Park er som skabt
137