272 / 274
AF BYENS DAGBOG.
GRUNDTVIGS MINDEKIRKE.
S
JELDENT har der om et kunstnerisk A nliggen d e hersket en saa gennem ført E n ighed i alle Enkeltheder som om P.
V . J
e n s e n
K
l i n t s
Grundtvigskirke. Lægmænd og Fag-
mænd har uforbeholdent tilkendegivet deres
Beundring for dette helstøbte nationale Stykke
Arkitektur, der, som ingen nok saa fortræffelig
og storslaaet Statue kunde gøre det, sym b o li
serer det, Grundtvig har været for det danske
Folk i sin H elhed.
Im edens Grundtvig virkede — gennem 62 Aar
— og læ n ge efter hans Død stod der Kampgny
om hans Navn, han havde sit store religiøst-
politiske Parti og sine bitre og lid en sk ab elige
Modstandere. M eget af det han kæmpede for, er
b lev etud en Frugt; men enhver D ansker bevidst
eller ubevidst paavirket og præget af hans
Virksomhed; B etegnelsen »Grundtvigianere«
betyder nutildags nationalt og religiøst kun
m eget lidt, om overhovedet nogetsom h elst, og
de, der demonstrativt benytter denne B etegnelse
som Kokarde og Skelnemærke, har ingen m oralsk Adkomst til at tilegn e sig Grundtvig som
deres særlige Ejendom og Enhedsmærke. H an
tilhører Danmark i første Række og iøvrigt
h ele den skandinaviske Stamme, forsaavidt
dennes nationale Følelser og Særpræg har
fæ lles Oprindelse, — og den er i Stand til at
stræbe efter et fæ lles Maal.
Det var forsaavidt overflødigt at rej se Grundtvig et M onum ent; men M enneskene har nu
een Gang en ub etvingelig Trang til at give deres sjæ lelige og aandelige Rørelser et syn ligt
Udtryk, og det er denne Trang, der er Ophav
til al Kunst, ligesom den er B etingelsen for al
Kultur. Heri ligger den fu ldgyld ige Grund for det
danske Folk til nu, da al Strid om Grundtvig
er endt, at rejse ham et syn ligt M inde. Det
kunde syn es en ret lig eg y ld ig Omstændighed,
h v o r dette M inde rejstes. Det kunde rejses paa
Christianshavn, hvor hans første V irksomhed
faldt, det kunde rejses i T ilknytning til Vartov,
som han i lan g Tid var knyttet til, det kunde
staa paa Fyen, hvor hans særlige religiøse Syns-
maade fandt sine fleste T ilhængere; der kan
ikke næ vnes den Plet af Danmarks Jord, som
ikke kunde afgive den passende Plads netop til
dette Monument, fordi hans virkelige egentlige
M onum ent hviler fast paa h ele det danske
Folk og bæres af d et.
Netop derfor har det været forholdsvis let at
faa Landets Hovedstad, de'ts kulturelle M idtpunkt, fastslaaetsom det Sted, hvor M onum en tet skal rejses. Herom har der ingen Strid væ ret, herom er der fuld Enighed; men her hører
Enighed en ogsaa op, og hvis den ikke oprettes,
kan der rejse sig Vanskeligheder for Sagens
G ennem førelse, som kan blive skæbnesvangre.
Der er fremkommet m ange Forslag m. H. t.,
hvor M indekirken skulde lægges; først og frem mest er Christianshavns Vold blevet udpeget
som en passende Plads i Næ rheden af det Sted,
hvor Grundtvigs første Fremtræden foregik,
og af denne Aarsag kunde der siges adskilligt
til Fordel for dette Forslag. Men det er dog
tvivlsom t, om just Naboskabet med de to chri-
stianshavnske Kirker vilde klæde den i saa
fremtrædende Grad særprægede K lintske Kirke.
Man har foreslaaet at læ gge den i Østre Anlæg
der, hvor den n ye K ommuneskole vokser sig
stor. Det gam le Banegaardsterræn er bragt i
Forslag bl. a. med den Motivering, at den her
vild e komm e til at ligge frit. Det er muligt, at
man har Ret heri; m en egentlig lav B ebyggelse
er der dog vel næppe nogen, der tænker sig i
Forbindelse med det Terræn, og Grundene dér
er ganske overordentlig kostbare, hvilket Ma
gistrat og Borgerrepræsentation ikke helt kan
lade ude af Betragtning. Det er i det h ele taget
overordentlig let for den uansvarlige at udpege
egnede Steder; og det er ogsaa et uhyre b ekvem t — og derhos billigt Standpunkt — at
m elde sig fortrydelig, hvis det ikke netop bliver det Sted, den uansvarlige anser for det bed
ste, der end elig væ lges af d e a n s v a r l i g e .
A llerede i Maj var man paa ansvarlige Steder saa n ogen lund e bleven en ig om at bygge
Kirken paa Bispebjerg, og som en af de første
protesterede Valm enighedspræ st Pastor
B r u -
c k e r
imod denne Tanke, fordi Pladsen efter
hans M ening var for afsides; han ønsked e den
helst anbragt inde i Byen eller, hvis dette ikke
lod sig gøre, paa Christianshavns Vold. De
Indvendinger af kunstnerisk og b ygningstek
nisk Art, som kan rejses og er bleven rejst imod
denne Plan, kommer Pastor Briicker let u d en om: »Klints Kirke er«, siger Pastor B., »groet
op af den gam le danske Landsbykirke, den
bunder dybt i en Fortid, som har den nøjeste
Samm enhæng med den Tid, hv r K jøbenhavns
Volde betød noget. Saa de to vil passe udmæ rket sammen«. D en historiske Samm enhæng
im ellem de gam le Landsbykirker og K jøbenhavns Volde er dog vist et fo r spinkelt Grundlag for B estemm elsen af et M indesmærkes A nbringelse, og dertil kommer et Moment, som vi
ikke har fundet tilstrækkelig pointeret i noget
af de m ange Indlæg der er kommet frem, n em lig det, at der ikke paa noget af de foreslaa-
ede Steder er m indste A n ledning til at bygge
e n K irk e.
I den indre By, Christianshavn indbefattet,
hvis Indbyggerantal i de sidste Aartier er gaaet
jævnt tilbage, er der Kirker nok. At bygge
Grundtvigskirken m ed sin til Forsam lingshus
indrettede Krypt paa det gam le K jøbenhavns
Grund, vilde efter vor M ening være en Gentagelse af det M isgreb, som b levbegaaet, da man
genopbyggede Nikolaj Kirke uden at gøre den
til en virkelig Kirke, thi inde i Byen kunde der
næppe skaffes nogen M enighed til den, og
Kryptens Karakter som Forsam lingslokale
kunde da nem t komme til at overskygge Kir
ken som saadan.
Bispebjerg ligger langt fra Byens Centrum ,
og den Indvending er gjort, at faa vilde faa
Kirken at se der, idet K jøbenhavnerne ikke ofte
har Ærinde derud. N uvel! det har de maaske
ikke; men naar denne m onum entale B ygn ing bliver rejst der, kunde det jo være, at de
fik Ærinde derud, og det vilde i mer end een
H en seend e ikke skade. Det er i høj Grad tiltrængt, at M enneskestrømm en kan blive ledet
143