267 / 274
til at danne Ramme om Thorvaldsens Værker
— en D el af dem — der netop bør ses frit og
enkelt og ikke hob ed e samm en i et Musæum«.
D et er en S elv fø lge, at ingen af en Kunst
ners sam lede F rembringelser fra først af er
skabt med det Maal for Øje at staa i et M u
sæum ; m en hvor Talen er om T horvaldsens
M usæum , er Udtrykket «hobet sammen« ikke
helt paa sin Plads. M usæ um sgen stand en es
Mængde er her en Gang for alle saa n o g en
lund e givet, saa den Overfyldning, som andre
Musæer er mere eller m indre udsat for, finder
ikke Sted her, og desuden har de m est frem
ragende Værker jo deres særlige Værelse, hvor
de netop kan se s, som Hr. Blix udtrykker
det, »frit og enkelt«. Dertil kommer, at den
aller største D el af T horvaldsens Værker er
bleven til under den Forudsæ tning, at de sk u l
de staa
i
eller i Forbindelse med Bygninger;
det er derfor in gen lund e sikkert, at de vilde
komm e til deres Ret paa den alle D age noget
urolige Baggrund, som et An læ gs Træer afgi
ver. Endvidere er Forudsæ tningen for de fle
ste af dem den, at de skulde udføres i Marmor,
saa det er ikke en Gang sikkert — snarest vel
lig e det modsatte —, at Bronceafstøbninger i
kunstnerisk H en seen d e vilde virke tilfredsstil
lende, og at stille Marmorskulptur op i fri Luft
er en m islig Sag hertillands. A lligevel bør Hr.
B lix’s Forslag vist ikke pure afvises; et sk øn
som t U d valg af T horvaldsens Arbejder i Bron-
ceafstøbning kunde vist godt anbringes i Østre
A n læ g, dog næppe saa m an g e, at det af den
Grund blev berettiget at kalde An læ gget »Thor
vald sen s Park«. Der er n og le af d em , som er
b e s t e m t e til at staa i fri Luft, b e s t e m t e til
at støbes i Bronce. For at næ vne nogle: Kur
fyrst M axim ilian af Bayerns og P oniatow skis
Rytterstatuer, Gutenbergs, Kopernikus’ og
Schillers Statuer; disse staar nu i »støvpatine
rede« G ibsafstøbninger i Forhallen, og det kan
med Sikkerhed siges, at d isse A fstøbninger ikke
kan vare ret m ange Aartier. D e — og et Par
andre — burde sikkert støbes i Bronce og stil
les op i fri Luft, enten i M usæ ets Gaard eller
— hvorfor ikke? — paa P ladsen foran Musæet,
der paa den Maade ligesom inddrages
i
M u
sæet. D e maatte naturligvis i ethvert T ilfæ lde
anbringes saaled es, at de ikke kunde m isfor-
staas som i K jøbenhavn rejste M onum enter for
disse store U d læ ndinge. Kunstnerisk var der
vist intet at indvend e im od Sch illers og G uten
bergs Opstilling i Østre Anlæg; m en der vilde
de kunde give A n ledn ing til en M isforstaaelse
af den antydede A r t.------------
Im ens vi er ved T horvaldsen — Fronton-
gruppen over Frue Kirkes Portal er en Skænd
sel for Kirken og Byen. D en er af Marmor,
m en er saa snavset, at det slet ikke gaar an at
anvende det eup h em istisk e Udtryk »støvpati
neret« om den T ilstand , hvori den befinder
sig. Det er os m edd elt, at det en Gang har
været givet en Mand i Entreprise at holde
Gruppen ren, og at han til den Ende anvendte
Saltsyre. Efter dette er der form entlig in gen
T vivl om , at Johannesgruppen maa fornyes.
Kan Marmor ikke an v end es, m aa man tage
Bronce dertil, selv med den Risiko, at Skulptu
rerne ikke kommer helt til deres Ret i det Mate
riale. Deres nuvæ rende T ilstand betegner vi
kun som en Skændsel, fordi vi ikke kan finde
et stærkere Udtryk.
BADEHUSE OG BAADEBROER
Om denne Sag har vi endvidere modtaget:
I T ilslu tn ing til Artiklerne fra Godsejer H age
og Telefondirektør Joh ann sen skal jeg anb e
fale Strandgrundsejere slet ikke at opstille n o
get Badehus; disse er hæ slige baade for en selv
og Naboerne. En Bro med Rækværk og Trap
p e, som er malet i den bedst m u lige F orsvin
dingsfarve, er tilstrækkeligt, naar man an v en
der Sækkelærred anbragt paa 4 Pinde i M and s
højde; d isse kan ved H jæ lp af Kroge anbringes
paa Rækværket, opstilles og nedtages paa et
M inut. Jeg er til T jeneste med nærmere A n
visn ing.
Ærbødigst
E lfe lt
138