e r tvungne til a t fæ rdes i Byens G ade r
og d e rm ed nød t til a t se p a a de Huse,
d e r beg ræ n se r dem , og p a a de Skilte,
d e r e r anb rag t p a a Husene. Efter disse
to O pg ave r k om m e r den, a t Foren in gen selv tag e r In itia tivet til og beko s te r sa ad an n e Ting, som k an b ryde
Ensfo rm igheden og vede rkvæ ge Øjet.
Vi tro r, a t Foreningens B estræbe lse r fo r a t løse disse Opgaver ikke h a r
væ re t helt frugtesløse. Vi tro r, a t offentlige og p riva te Bygherrer a llerede
nu, om end ikke fuldt bevidst, tag e r
en Del H en syn til den even tuelle K ritik, som fra Foren ingen til H ov ed sta dens Fo rskønne lse ’s Side k an ven tes
re tte t imod deres F o re tagende r, og
h v ad den tred ie Opgave ang aa r, da
e r det jo v itterligt, a t Foren ingen p a a
forskellig M aade, som det ove rfo r
Foren ingens M ed lemm er tu rd e væ re
overflødigt h e r a t anføre, h a r b e v i s t
s in E x i s t e n s .
I Fo rho ld til de M idler, Foren ingen
h a r h a ft a t ra a d e over, h a r den u d re tte t ganske overo rden tlig m eget; m en
Foren ingens M idler s ta a r i nøjagtigt
Fo rho ld til Foreningens M ed lem san tal. At dette gæ lder, h vo r Talen e r om
Foren ingens Pengem idler, e r um idde lb a r t ind lysende, en Fordobling a f d isse vil sæ tte Foren ingen til H ov ed sta dens Forskønnelse i S tand til m ed
endnu s tø rre K ra ft a t yde d irek te syn lige Bidrag til Byens Forskønne lse og
til gennem H envendelse r til A lm enheden a t væ kke og vedligeholde Sansen
fo r og F o rstaae lsen af, a t Byens Udseende er en Sag, d er a n g a a r o s a lle ,
sto re og sm aa . Men ogsaa den m o ra lske K raft, h vo rm ed Foren ingen sku lde p aav irke dem , p aa hvem det egen tlige og endelige A nsvar ligger, vil vokse
m ed M edlem santallet, ja re t beset fo rholdsvis s tæ rk e re end dette.
For Tiden e r M ed lem san ta lle t godt
3100 — 1/2 pCt. a f K jøbenhavns Ind byggeran tal. Det e r meget i S amm en ligning m ed 1897, da det v a r sunke t til
216, det e r meget i Forho ld til 1910, da
det v a r steget til 1150, og disse Tal vi
ser i sig selv, a t Foren ingen ex isterer,
og a t den a rb e jd e r; m e n d e t e r l i d t
— a ltfo r lidt i Fo rho ld til H ov ed sta dens Befolkning.
Vi h a r tid ligere henstille t til vo re
M ed lemm er a t væ re os behjæ lpelig
m ed a t faa M ed lem san ta lle t forøget,
og det e r ved saad ann e Lejligheder
altid lykkedes os ved M ed lemm ernes
fo rstaaen d e og væ rd ifu lde B istand a t
fa a d rev e t Tallet nogle H u n d red e r i
Vejret. Denne Gang sku lde det gæ rne
lykkes os a t faa M ed lem san ta lle t fo rhø je t m ed adskillige T u s i n d e r .
Som ande tsted s om ta lt vil vi i Fo rven tn ing om , a t de G aver, d e r som
Følge a f Ju stitsm in iste rie ts Nægtelse
a f Bevilling til A fho ldelse a f Bortlodning ikke h a r kun n e t anvendes efter
den oprindelige Bestemmelse, ikke
forlanges tilbage, fo re tage en Fo rde ling a f de p aagæ ldende Kunstgenstand e m .v . b land t vo re M ed lemm er
i Fo rho ld til det Antal nye M edlem m er, de skaffer Foren ingen inden U d gangen a f M arts M aaned 1919.
Hvis d e rfo r a l l e vo re M ed lemm er
h v e rt fo r sit V edkomm ende vilde p a a v irke V enner og Bekendte til a t indm elde sig i Foreningen , n æ re r vi den
sikre Forvisning, a t M ed lem stallet den
1. April 1919 e r vok se t fra 3100t i l . . . . ?
E r det ubeskeden t a t sige — 10000?
D ette Tal k a n naa s, m en det fo rud sæ tte r ganske v ist en kraftig M edv irkning fr a vo re M ed lemm ers Side. Tø r
vi regne m ed den?
Vi tro r det — fo rd i vi føler, a t det
T ryk , som V e rd en sb rand en uden fo r
vo re D øre h a r lag t p a a v o rt daglige
Liv, nu e r ved a t svinde, og ford i vi
føler, a t d e r i den Udvikling, d e r ven te r det danske Rige, dels ved den fore-
s taaen d e Opfyldelse a f alle danskes
na tion a le F o rhaabn inger, dels i m e rkan til og industrie l Retning, ogsaa vil
væ re — og b ø r v æ r e —Mulighed fo r
en m aa lb ev id st D y rke lse a f de k u l t u r e l l e Fo rm aa l, for hvilke bl. a. Fo reningen til H oved staden s Fo rskøn nelse kæm pe r.
<©
142




