270 / 274
FORENINGEN
TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE
I
en A rtikel » T h o r v a l d s e n s P a rk «
i D agb lade t »København« a f 29/ ]0, i
hvilken en Ind send e r u nd e r Mæ rke t
B lix tag e r til O rde for a t gøre Ø stre
Anlæg til et »Frilufts-Tho rva ldsens
Musæum«, h ed d e r det, a t nu »da L an dets Pengem idler e r forøgede i en saa
mægtig Grad«, vilde det væ re en fo rholdsvis let Sag a t finde Mænd, der
vilde bekoste Afstøbninger a f T ho rvaldsens V æ rk e r og: »Under alle Om stæ nd ighede r vilde nok den Kom ité,
d e r paa tog sig Opgaven, eller m aa sk e
Forskønne lsesfo ren ingen — d e r jo
h e r v i r k e l i g v i l d e f a a e n L e j l i g h e d t il a t b e v i s e s in E x is te n s * ) —
h av e e t lette re Arbejde endnogensinde
før ved a fskaffe Penge gennem en H en vendelse til Borgerne«.
Vi h a r før om ta lt den næ vn te Plan
og skal ikke h e r fo rdybe os i en D røftelse af, hvo rv id t det vil væ re let eller
vanskelig t a t skaffe Midler til dens
V irkeliggørelse; det, d e r i ovencite-
red e L in ier in te re sse re r os mest, e r
den a f os frem hæ v ede Sætning, idet
vi ofte h a r tru ffe t p a a den Tankegang,
som h a r insp ire re t den.
At Foreningen til H ovedstadens
Fo rskønne lse ’s Existens træ n g e r til
a t bevises, k an vi p aa F o rh aand ikke
ind rømm e . D er findes fo r dem , d er
h a r Øjne a t se med, tilstrække lige Vidn e sby rd om dens T ilvæ relse og om,
a t de Bestræbelser, som betinger dens
E x is t e n s b e r e t t i g e l s e , ikke h a r væ re t ganske frugtesløse. At F rug terne
a f d isseBestræbelser ikke er sa a m ang foldige, som ønskeligt v a r ,e r jo en ube stridelig K end sgern ing ; m e n n a a r der
re tte s Kritik imod Foreningen p aa
dette G rundlag, fo rekomm e r det os i
høj G rad uberettiget.
D er findes i K jøbenhavn en Mængde
M ennesker med en udv ik le t Sans for
h v ad der gør en By sm uk eller grim,
og disse M ennesker giver hypp ig t deres Følelser U d tryk iO rd , m indre h y p pigt m en dog ikke h e lt sjæ lden t i sk riftlige Indlæg, og saad an n e Ind læg en d e r da meget ofte m ed det ha rm d ir-
*) U dhæ vet af Red.
F o r s k ø n n e l s e n , v i i i . a a r g a n g Nr.
12
.
rende S pø rg sm a a l: »Hvor e r Foren in gen til H ovedstaden s Forskønnelse?«
Dette Spø rgsm aa l e r vokset frem a f
den samm e Tankegang, som h a r givet
H r. Blix Anledning til a t fo rlange e t a f
h am bestem t fo rm u lere tB e vis fo r Foreningens Existens, og det e r i sig selv
overo rden tlig let at b e sva re , idet
Adressen findes i K jøbenhavns Vejviser. Men d e r e r et ande t Spø rgsm aal,
som ikke e r næ r sa a let a t besvare , det
e r dette: h v o r e r a l l e d e i S t a d e n s
V e l f æ r d i n t e r e s s e r e d e M e n n e s k e r h e n n e , d e r b u r d e v æ r e M ed l e m m e r a f F o r e n i n g e n , m e n e n d n u i k k e h a r m e l d t s ig ind ?
De, der i Følelsen af, a t et og ande t
ikke er, som det bu rde væ re , efterly se r
Foreningen til H ovedstaden s Forskøn nelse og d erm ed p aa læ gge r denne et
Slags A nsvar og gør den til Syndebuk ,
giver jo øjensynlig deres m aa sk e berettigede H a rm e en ganske fo rk e rt
Adresse. Foreningen til H ovedstadens
Forskønnelse e r ikke en a f de offentlige
M idler ved ligeho ldt eller blot u n d e rstø tte t Institu tion , hvem det p aah v iler a t vaage over, a t Byens Fysiognom i
ikke forringes, a t noget væ rd ifu ld t
ikke uden tvingende Nødvendighed
fjernes, noget væ rd iløst eller hæsligt
anb ringes p a a S teder, h vo r det kan
støde Øjet. Den e r en frivillig S amm en slutning a f dem , hvem Byens Bevaring som og yderligere Udvikling til
en sm uk By ligger p a a Sinde. Den bø r
i første Række væ re de komm una le
Myndigheders onde Sam v ittighed ,saa
a t disse, h vo r de skal tage Beslutning
om Byggeforetagender,der uundgaae-
ligt vil sæ tte Præg p a a Byens Fysiognomi, uv ilkaa rlig t vil spørge sig selv
—ikke om h vo r Foreningen til Hoved stadens Forskønnelse er, m en : »Hvad
vil Foreningen til H ovedstadens Forskønnelse sige?« I anden Række bø r
den væ re væ kkende ligeoverfor de en kelte, de p riva te, som fa a r Magt til a t
give f. Ex. en Gade Præg ved at bygge
Huse der, saa de fo rstaa r, a t der ogsaa
p aahv ile r d em et vist m o ra lsk Ansv a r overfor den sto re A lmenhed, der
141