151 / 312
149
skaarne Skøder.
»Portechaisebørnene fra Almindelig
heden« kaldte Folk dem øjeblikkelig — Portørerne der
gik ligeledes i grønt. Noget bestemt Princip for sine
Børns Opdragelse eller nogen behersket Optræden over
for dem havde han ikke. Alligevel kunde han virke
opdragende paa dem. Da Sønnen Jakob gik i sit 8de
Aar, traf han en Dag paa Trappen en fattig lille Pige,
som bad ham om et Stykke Brød.
Hun var utrolig
snavset, og det opbragte ham saaledes, at han gav sig
til at slaa hende. Pigebarnet skreg i vilden Sky. Fa
deren kom ud paa Trappen, og Drengen fik ikke alene
en velfortjent Tugtelse, men tillige en Formaningstale
om aldrig mere at opføre sig paa den Maade, og til
sidst maatte han bede den lille Pige om Forladelse.
»Faders Ord om den velstaaendes Forpligtelser overfor
den fattige gjorde et dybt Indtryk paa mit Barnehjerte,«
siger Sønnen 60 Aar efter, »og de blev mig en Rette
snor for hele mit senere Liv.«
Blandt Børnene, der havde deres Legeplads i den
dejlige lille Have bag Gaarden — endnu i senere Aa-
ringer rummede den et Morbærtræ, hvor Folk kom og
hentede Blade til deres Silkeorme, — var der desuden 1
to Døtre, som begge døde i en ung Alder. T il deres
korte Liv var en Sjælehistorie knyttet. I et tysk Mis
sionsskrift fortælles den paa følgende Maade: 1845 lærte 2
Morescos Familie Missionæren Moritz at kende. Hans
Ord gjorde Indtryk paa de to Pigebørn, B e t t y og Am a
lie. Med stor Bekymring saa Faderen det. Endnu paa
sit Dødsleje paalagde han Rabbineren i København at
holde hans Døtre tilbage fra Overgangen til Kristen-
x) M undti. Medd.
2) J. T . A. de le R oi: Die evang. C h risten
heit u. die Juden. II A. S. 318 f.