150 / 312
148
København.
Engang, da Prinsen af Oranien 1 T re
diverne laa paa Reden med nogle hollandske Skibe,
fik hans Officerer med Hjælp af Morescos Svoger, som
ogsaa boede i Huset, paa egen Haand endogsaa arran
geret Bal hos ham, til stor Forbavselse for ham, da
han om Aftenen kom hjem fra sin Praksis.
Moresco
holdt Køretøj og havde Stald og Vognremise dertil i
Gaarden. Tysk vedblev at være det Sprog, han talte
i Hjemmet.
Her opvoksede to Sønner: J a k o b M o r e s c o , f.
1828, Grundlæggeren af det kendte Firma under hans
Navn med dets store — Landets største — En-gros-
Forretning i Tilvirkning af Dameoverstykker, og J o h .
Ab r . M o r e s c o , der blev en dygtig Bogholder og
Disponent i Broderens Forretning; henholdsvis Etats-
raad og Kommerceraad Moresco. Den første blev op
lært til at være Tandlæge og i sin grønne Ungdom
endog engang sendt til Kongen i Faderens Sted. Kon
gen, som talte Fransk med ham, havde selv Instrumen
terne staaende, og alt gik godt.
Men da den unge
Debutant kom hjem, fik han Skænd af sin hofvante,
overfor sine Børn altid strenge og noget heftige Fader,
fordi han ikke var gaaet baglængs ud af Værelset, da
han forlod Kongen.
Den yngste Søn var som Dreng en stor Spilop
mager. Mens Familien boede paa Amagertorv — det
var paa første Sal —, fandt han en Tid lang paa at angle,
fra et af Vinduerne til Gaden, med en Fiskekrog paa
en Snor efter de forbigaaende Damers Shawler.
Det
endte med en alvorlig Irettesættelse.
Faderen holdt meget af at lade Drengene gaa i
aparte Dragter. Da de var komne i Skole, fik de saa-
ledes grønne Benklæder og et Slags Kjole med af-