148 / 312
146
den saakaldte sorte Pres-Tobak som for andre Slags
ordinær Tobak. De fik Lov til at medbringe de for
nødne Inspektører, Spindere og øvrige Mestre, dog at
de i Fremtiden saa vidt muligt skulde betjene sig af
Landets egne Børn, særlig oplære indfødte Drenge.
Baade i store og smaa Partier kunde de udsælge og
forhandle deres Tobak, og hvis denne viste sig for
svarlig tilvirket, vilde man være betænkt paa at forbyde
Indførsel udenlands fra af Pres-Tobak, som i Danmark
kun tilberedtes paa deres Fabrikker. I 15 Aar maatte
desuden ingen fremmed Fabrikør oprette nogen Fabrik
her i Landet af deslige Sorter Tobak, saafremt Ita-
liaenders holdtes i god Drift.
Endelig lovedes der
dem Lempelser i Told- og Konsumptionsafgifterne og
1 20 Aars Frihed for Indkvartering.
Ifølge et Familiesagn, der hverken kan stadfæstes
eller afkræftes, var de to Brødre indvandrede til Dan
mark sammen med Hollændere, der skulde lægge Ren
der under Knippelsbro. Paa Kristianshavn, hvor den
ene af Fabrikkerne blev anlagt i Strandgade, gjorde
dens Ejer sig meget afholdt af Befolkningen. Han var
den eneste Jøde i det Kvarter af Byen, og under Jøde
forfølgelsen i 1819 stod Slægten endnu saa højt i Ry,
at selve Bærmen af Befolkningen hindrede Optøjerne
2 i at vende sig mod Italiaenders Hus. Fabrikken havde
fra Begyndelsen af haft vanskelige Forhold at kæmpe
med og vilde være standset snart efter Kristian Vis
3
Død, hvis ikke Regeringen havde støttet den. Privi
legiet gik i Arv i Slægten, og da Moresco kom til
Byen, var Tobakstilvirkningen endnu dens Erhverv.
x) Privil.-Rigsark. 2) M undti. Medd. 3) C. B ru u n : K øbenhavn II.
.S. 732.