144 / 312
1 4 2
K a r l K r i s t o f f e r Wi t h- us en hører til de kendte
Navne i den danske Lægestand. Han var Søn af en
Sølvpop hos Enkedronning Juliane Marie og maatte
allerede som Student for Udkommets Skyld skaffe sig
en Stilling, blev Kompagnikirurg ved det sjællandske
lette Infanteri og senere Regimentskirurg, 1 81 0 ved det
forenede slesvigske Jæger- og holstenske Skarpskytte-
Korps, 1 8 1 1 ved Kongens Regiment.
Et Par Studie
rejser, han gjorde i Tyskland og Frankrig, led noget
under hans knappe Rejsepenge. Først i Sommeren
181 6, netop medens han boede paa Amagertorv, lyk
kedes det ham at komme til London, hvor et halv-
aarigt Ophold styrkede hans Forkærlighed for den
engelske Kirurgi, »dens ædle Simpelhed og naturtro
Begreber«. Samme Aar udnævntes han til overordent
lig Professor ved det kirurgiske Akademi. Hans Bane
laa nu aaben: 1 819 blev han tredje ordentlige Pro
fessor ved Akademiet, Overkirurg ved Frederiks Hospi
tal og Medlem af Sundhedskollegiet, 1830 anden Pro
fessor og Hofkirurg, 1842 Prof. ord. i det lægeviden
skabelige Fakultet ved Universitetet- og Medlem af
Direktionen for Døvstumme-Instituttet, Frederiks Hospi
tal og Fødsels- og Plejestiftelsen.
Som en af Læge
verdenens Spidser døde han 75 Aar gammel i Juli 1853
efter nogle Timers Sygdom af Kolera.
Mens han som Regimentslæge laa i Lyngby, havde
han opereret en gammel stærblind Mand, der for længst
havde opgivet Haabet om nogen Sinde igen at komme
til at se. Det var den første Stæroperation, der blev
foretaget herhjemme. Trods de ugunstige Forhold og
Manglen paa kyndig Bistand lykkedes den fuldstændig.
Fra alle Egne i Landet søgte nødlidende til ham, og han
blev Grundlæggeren af Øjenlægevidenskaben i Danmark.