142 / 312
140
Dette muntre, lyse Menneske, som jeg har elsket saa
inderlig, fra jeg var Barn, — og hvad er han nu, ja
som du kunde se en vanvittig.
Han sidder med et
ulykkeligt Blik stille hen paa ét Sted, taler ikke og kan
1 intet erindre.«
1821 maatte han tage sin Afsked fra
Enkekassen og flytte ud paa Landet, hvor han døde
1843. Maj 1 81 3 havde han ægtet He n r i e t t e S c hmi d t ,
der var af norsk Byrd, et Aars Tid ældre end han, og
om hvem Dons selv sagde: »Hun har ærlig delt kun
2 faa Glæder, men flere Sorger med mig.«
Grundtvig
3
havde viet dem i selve Nr. 4 paa Amagertorv. De fik
3 Sønner og 3 Døtre, af hvilke en blev gift med Præ
sten N. G. Biædel, en anden med Amtsprovst N. S.
Bøgh. Forfatterne Frederik og Nikolaj Bøgh er dennes
Sønner. A f sine Forældres Familieliv giver den yngste
Datter et levende Billede: »Livet i vort Hjem havde en
ganske ejendommelig Natur.
Mine Forældre havde
(paa Herregaarden Vognserup, hvor de boede i 12 Aar)
en stor, dejlig Have.
Hvert Efteraar blev den store
Spisestue i Hovedbygningen 0111 Aftenen fyldt med
Humleranker. Kar stilledes rundt i Rækker, og Humle
plukningen begyndte.
Hele Huspersonalet, unge og
gamle, Gaardens Piger og hvem der ellers vilde hjælpe
til, mødte paa disse Aftener. Enhver modtoges med
Glæde af min Moder, der var en meget elskværdig og
klog Kone med en sjælden dygtig og praktisk Natur.
Fader var paa Grund af sin Sygdom næsten blind,
men han var en højsindet Aand med et dybt poetisk
Gemyt, nobel i al sin Færd, kun i enkelte Tilfælde
meget heftig, naar han oprørtes af noget, der var hans
l) W . H jort: N. G. Blædel. S 25 ff.
2) K. K øster: T il Minde
om P. D ons. S. 132.
3) H elliggejstes Kirkes Vielsesbog.