138 / 312
136
en rig Kone, og fordi Datteren var saa ung, fik hun
Moderens Husjomfru med, da hun blev gift, til at be
styre Huset. Sin Butik havde Thorsen ligeoverfor paa
Amagertorv. Jacobi, Skrædderen, fik Klæde fra ham,
men kunde ikke betale. Saa satte Thorsen ham i
Slutteriet og sagde: »Der skal han blive siddende, om
jeg saa selv skal blive saa meget fattigere derved.«:
Men det trak jo bare endnu flere Penge ud af Lom
men paa ham. De førte et meget pænt Hus, men slog
ikke stort paa det; det var ikke det, der rungenerede
dem. Nej det var nok egentlig Jacobi. Saa blev Thor
sen gnaven og vranten og laa og sov i Steden for at
sørge for sin Forretning.
Konen sagde blot, da det
gik tilbage for dem: »Ja, Thorsen, du har ikke passet
din Butik, som du skulde.«
Saa tog hun og Hus
bestyrerinden fat og begyndte en Modehandel.
En af
Døtrene havde senere Skræddersyning. Det blev og-
saa fortalt, men jeg ved ikke, hvor meget sandt der
var i det, at de, dengang det gik tilbage for dem, havde
lejet den store Stue paa iste Sal, hvor de boede, ud
til en Rigsdagsmand; men Dagen, før Rigsdagen var
færdig, rejste han og tog Sengklæderne med sig og
betalte ikke. Det skulde heller ikke hjælpe paa dem.
Men galt var det, at det gik, som det gjorde.«
*
¡i!
Tobaksfabrikør Da n i e l L u d v i g s e n G r a m var en
Søn af Garvermester D. J. Gram ved Nørrevold. Denne
havde været to Gange gift og havde med sin anden
Kone, Louise Bierring, 10 Børn, af hvilke Daniel var
det ottende. Den 4. Sept. 1807, mens Englænderne
bombarderede København, stod hun og var i Færd