133 / 312
i
3
i
mann , taget paa Kornet. Man kunde se ham sam
men med en lignende lille luvslidt Kommissionær, der
fulgte med ham paa Gaden og brugtes af ham til
alle Haande.
»Gaa i Forvejen og se, om den Hund
bider,« skal han engang have sagt til ham, da de
skulde op ad en Trappe.
Et Glanspunkt i hans Liv var, ifølge Optegnelser,
han har efterladt sig, hans Deltagelse, som den fremmede
ansete Velgører, i Indvielsen af en Synagoge i en lille
tysk By ikke langt fra Kreutznach. Dens gamle Kirke
var en Nat gaaet op i Luer. I Løbet af et Aar fik den
for en stor Del uformuende Jødemenighed samlet Mid
ler til at bygge en ny. Heymann havde skænket en
Torarulle og givet sit Pengebidrag. Om Lredagen henad
Middag indtraf han i Landsbyen. Menighedens For
standere kom ham i Møde ved Indkørslen til den og
fulgte ham, med Hænderne paa Vognen, til det Hus,
hvor han skulde bo, det bedste i Byen. Da Højtids
timen nærmede sig, kom de igen til ham og anmodede
ham i Magistratens Navn om at modtage Nøglen til
Kirken af Borgmesteren og aabne den, naar Processio
nen ankom. Kl. 4 om Eftermiddagen var Menigheden
samlet i sin midlertidige Kirke for at læse Mincha-Bøn-
nen. Rabbineren fra Kreutznach holdt en Afskedstale.
De tre Toraruller blev udtagne af deres Skab og baarne
ned paa Gaden. Fra Omegnen havde en Del Jøder
indfundet sig. Næsten hele Byens Befolkning, 6—800
Mennesker, alle festlig klædte, stod forsamlet paa Gaden,
Mændene med blottet Hoved. Vejen var strøet med
Grønt, Husene smykkede med Guirlander og Flag, Vej
ret straalende. Under en lang Baldakin paa Stænger
blev Torarullerne førté afsted. Paa hver Side gik unge
hvidklædte Piger med Blomster-Guirlander. Salmesan-
9
*