132 / 312
1 3 0
højre saa man i ypperlig Portrætlighed Gamle Hey-
mann, der udenfor sit Hus kaster et sidste Blik paa sine
1 bortdragende Lejere. Efter de mange Dyster, der i ni
Aar var udfægtet med ham, var Foreningens Seniorat
2 særlig glad ved at sige ham Farvel.
I Goldschmidts Fortælling »Maser«, om den lille
skutryggede Kommissionær Simon Levi med det skarpe,
kantede Ansigt, er der en Scene, hvor Simon efter
uventet at have arvet en stor Formue vil byde Tros
fæller til Selskab hos sig. Han staar i Synagogen, og
der »kom en Mand ind, om hvem han vidste, at han
ejede en halv Million. Det var en anselig, svær Mand,
selvbevidst at se til, men tillige med et Udtryk af
Alvor og Fromhed«. Simon henvendte sig først, med
dyb Angst og Ydmyghed i Hjærtet, til ham og »bad
ham 0111 den Ære osv. Den anselige Mand besluttede,
eftersom Indbydelsen kom i Synagogen, at gøre en
Gud velbehagelig Gerning og nedlade sig; han svarede
med sin dybe Gutturalstemme: »Jo, hvorfor ikke? For
en Gangs Skyld. Jeg vil komme.«
Og da han saa
kom, gjorde han ikke Fordring paa at føre Ordet, men
tillod godmodig, at man morede ham med at fortælle«.
Jødernes Fejl blev omtalte. Der nævnedes en, som
etsteds udfordrede de kristne med sin Rigdom, altid
vilde trænge sig frem, intrigerede, gjorde sig vigtig,
men var bleven ydmyget. Den anselige Mand tog nu
Ordet og sagde: »Geschiet ihm Recht! Hrutzpo! Der
skete ham ganske Ret! Man stiller sig ikke paa Taa-
spidserne, om ogsaa man er en rig Mand. Penge er
3
meget. Penge er ikke alt.« — Det er formentlig Hey-
h Illustr. Tid. 1888. S. 354.
2) H. C. A. L und: S tudenterfor
eningens H istorie. S. 512. 3) M. G oldschm idt: Sm aa Fortæ llinger
S. 33. 37.