127 / 312
125
I den første er det, Klint har siddet og set den ene
Spidsborger fare i stor Hast op ad Vimmelskaftet, den
anden, som allerede har glemt sine hævngerrige Pla
ner mod ham , gaa langsomt og sindigt over Torvet.
I Stuen til Gaarden er det, Lieutenanten og Smede
svenden har været bænket. Paa Døren mellem de to
Stuer var en bred Tavle ophængt med Navnene og
Priserne paa de Retter, der kunde faas: alle Slags
varme Retter, Lammesteg, Skildpadde, Aal o.
1
. Sær
lig om Aftenen før og efter Teatertid mødte Gæsterne
op; tit var Værelserne fyldte til Trængsel.
Gamle
Madsen med sit brede, rødmussede, alvorlige Ansigt
gik selv og vartede op, altid kun med Karle til Pljælp,
alle med lange hvide Forklæder paa. En af dem, Ole
Larsen, blev senere en anset Postholder i København.
Om en anden blev det spøgende sagt, at han var en
Fætter til Frederik V I I : han var gift med en Kusine til
Grevinde Danner. I en lille Stue til Gaarden samledes hver
Aften en fast Kreds af Stamgæster, Haandværksmestre og
andre Smaaborgere, der debatterede og politiserede og fik
sig et Slag Kort i al Skikkelighed og saa skævt til, at
andre kom ind til dem. Især i Tiden omkring 48 gik
Bølgerne højt i Ordskiftet, naar Drenge kom med
Løbesedler og de gamle Hjerner skulde tumle med de
ny Begivenheder.
Madsen var en grundsolid Mand
af »det gamle, ærlige Præg«.
Folk sagde undertiden
til ham, at han skulde købe Huset; han afviste Tan
ken derom, fordi han ikke kunde udbetale den fulde
Købesum. Ingen fik ham til at drikke med Gæsterne,
og paa Slaget 1 1 om Aftenen maatte de bryde op.
Saa lukkede han Porten, tog sit Lys og gik ind i sit
Sovekammer.
Tidlig maatte han op 0111 Morgenen.
Det var hans Sag at gøre alle Indkøb til Forretningen.