123
Drikkevise: »I et Vinhus vil jeg sige — mit Farvel
og lægges ned«:
T il et Ø lhus vil jeg ile,
drikke af den brune T aar
og af N æ stens D aarskab sm ile,
som til B aclius’ T em pel gaar . .
M ens m an lar sig Ø llet sm age,
taler m an om Politik
og de gode gam le D age
og den gode gam le S k ik . .
N aar en Sang m an da istem m er
ved den brune Nektarsaft,
Livets Sorger m an forglem m er,
søger i sin Flaske K raft ,
raaber H urra for sin Pige,
drikker gode V enners Skaal.
N attevæ gtrens slem m e Stige
bliver aldrig Ø llets Maal.
Med en Ø lrus er m an sindig,
gaar m an rolig uden Spring;
m ed e n V inrus er m an vindig
og gør m ange slem m e T ing . .
Stedse vil jeg Ø llet prise
til m it sidste A andedræ t!
Netop i disse Aar fik et Ølhus i Gaarden paa
Amagertorv sit Kendingsnavn og Ry ud over Byen.
»Det er et dejligt Hus, dette Kristian Firtal,
Per
len for alle Ølhuse, hvor den usminkede
Spidsborger-
lighed har
fundet et
Asyl
i denne polerede Verden,«:
siger Klint i »Genboerne«,
og
han føjer til:
s Paa K nejper just ikke jeg svæ rm er;
dog h er kom m er jæ vnlig jeg hen,
naar M aanedens E nde sig n æ n n e r
og Pengenes E nde m ed den.
F or naar m an ej lider at snylte
og do g har sin M iddagsm ad kær,
saa faar m an fo r seks Skilling lier
sin Grisesylte.