131 / 312
dengang meget bekendt Skikkelse, en stor tyk Mand
med et glatraget Ansigt og et Par altid halvt tillukkede
Øjne. Han ejede mange Steder rundt om i Byen og
var bekendt for at være af den Slags Værter, der ikke
gøre meget for deres Lejere. Det gav Anledning til,
at der — i Studenterforeningen — paa alle mulige Maader
blev stiklet til ham i Tale, Sang og Tegninger«. Den 1
nævnte Kantate maler i stærke Farver Forholdene i hans
Gaard og derigennem dens Vært. Der maa en Ballade til:
Sorte vare Lofte og sort var Gulv,
m angen Mand saa have de skrækket.
Støvets T æ ppe kendte hverken Rift eller H ul,
ak, det gjorde Sofabetrækket.
T i H eym ann raaded for B orgen.
Spejlene de glinsed af Fidtelse kuns,
a f Fidtelse glinsed alt andet;
B ordene de blev ikkun vasket m ed Puns,
m en Suppen blev vasket m ed V andet.
T i H eym ann raaded for Borgen.
L am perne de lugted, og L yset løj,
m ørkt var der baade N æ tter og D age.
Sendte vi en Budstik til H eym ann, f ø j!
han sendte os Stikken tilbage.
T i H eym ann raaded for Borgen.
I en Vise fra den Tid hedder det derfor energisk:
Skal vi da frygte O psigelsens Begm and,
skal vi da kiybe til K orset for H eym ann?
G u ’ skal vi ej, G u’ skal vi ej,
G u’ skal vi e j!
En Vægfrise ved Afskedsfesten i 1863 afbildede
Udvandringen fra de gamle Lokaler i Boldhusgade til
den ny Foreningsbygning paa Gammelholm. Yderst til
x) A. A braham s: M inder fra m in Studentertid. S. 9.
9
129