133
med engelske Varer, som de indkøbte i Sverig. Alle
rede i Foraaret 1 81 4 ejede han, trods betydelige Tab
under Pengefaldet i 1 813, over 10000 Mk. B. Paa en
Forretningsrejse foresloges der ham et Giftermaal med
Gi t t e , en Datter af Isak Moses. Den unge Piges Broder
ventede ham paa Posthuset i Elmshorn. »Fra det Øjeblik
jeg saa hende, gjorde hun et saadant Indtryk paa mig, at
jeg tænkte: Ikkun hende og ingen anden skal være min
Livsledsagerinde,« siger han. Aaret efter var de gift —
han 21 Aar gammel, hun 23.
Der kom nye Tab i
Forretningen.
Hans »gode og fromme« Kone gjorde
alt for at opmuntre ham og passede med Dygtighed
Handelen, naar han var bortrejst. Fra 1820 blev sven
ske Bønder efter en stor Maalestok hans Kunder; de
Leipziger- og Frankfurter-Artikler, han havde, førte den
gang ellers ingen i Byen. Misvækst, i Skaane forme
lig Hungersnød, satte 1827 en Stopper for den ind
bringende Handel. Omtrent 120000 Rdl. sv. Rigsgæld
havde han udestaaende.
Ved lempelig Inddrivelse af
sit Tilgodehavende lykkedes det ham at slippe med et
Tab af c. 25 pCt. Alligevel afviklede han Forretningen,
kastede sig over Indkasseringer og Forskud paa Veksler,
især for hamburgske Manufakturhuse, omsatte Stats
papirer og Prioritetsobligationer, forhandlede kulørte
Stene, Bernsten og Diamanter, købte Ejendomme i
Byen, drev dem og gjorde Forretninger med dem.
Saa døde hans Kone i 1833. I sin Uro brød han op
og tænkte paa at bosætte sig i Hamburg, men blev
der kun et Aars Tid, vendte 1835 tilbage til København
og giftede sig igen.
September 1838 brændte For- og Sidehuset af en
Gaard, han ejede i Pilestræde. »En Maanedstid efter«,
fortæller Heymann, »opkom der Ild hos en fattig Sned