124 / 312
Ølhandleren'stod et Par store Blikkar, hvoraf det sim-
plere til Madlavning bestemte 01 udmaaltes pottevis i
de af Kunderne medbragte Spande«. Bordøllet var af
tappet paa Flasker, men hele »Etiketteringen bestod i, at
der med Kridt var skrevet et Tal paa Flasken, der
underrettede Køberen om , hvor mange Skilling Sæl
geren skulde have for Varen, eller en Streg over Prop
pen med rødt og blaat Kridt.
Den »Omgang«, den
jævne Mand forlangte, naar han med en Kammerat gik
ind paa en Beværtning eller en Ølkælder, var stadig:
»To og en halv«, hvorved forstodes
2
Snapse og
,/2
»Flaske Hvidtøl«. Som Regel var det danske 01 daar-
ligt og dyrt.
Endnu i
1853
binder AV. M. Olrik et »Fastelavns-
ris til Bryggerne« og gennemriser dermed af et godt
Hjerte Jokum Pøl, søm han snærtende kalder dem.
T il Svar sender H. Richter en Buket »vellugtende Pinse-
lllier til Bryggernes Ptageaandk. Olrik stikker dog
ikke op før ham, men maaler ham og Bryggerne yder
ligere Skæppen M d af »Paaskeæg, fyldte med Bemærk
ninger øm Hovedstadens Bryggere«, øg »Humleknøp-
per ti! Hovedstadens Bryggere«.. 1 Richter har Øllet,,
som det dengang var,, fundet sin førsttaaemde Digter..
Han henviser til, at »før nøgle Åar siden brændte fol-
gende opbyggelige Vers i Transparent høs en Ølhand-
ler paa Hjørnet af Møntergaden«:
M ik ,, LafflttÆsawaDftd, ®*i, d e t I f c x ^ « ,, m t r ,
aaems Rafflfe, Vita ©g Pamdh dita
fotfttaarør..
Ø g han ender selv sit Stridsskrift med en Lov-
sang øver Øllet,, et Modstykke t i Reen'feeitgs gamle