GaardenNo.8Amagertorv

1 2 1

sig til hos Bryggerknægten. I mange Huse, hvor Te

og Kaffe sjælden før blev drukken, have disse tærende

Drikke af Nødvendighed maattet finde Sted. I min

ikke liden Husholdning har jeg, Muus, ofte 8 a 14

Dage Mangel paa

0 1

, uagtet jeg foruden den fastsatte

Betaling giver 32 Skilling Dragerpenge for Tønden,

mine Børn maa da gaa til Vandposten, naar Vandet er

drikkeligt, eller jeg maa med Sorg se paa, at de af

kræftes ved Tevand.

Og jeg, Nyerup, har i de 12

Aar, jeg har haft Husholdning, utallige Gange savnet

0 1

, fordi Bryggerkarlene hele Uger udeblev med det

hos dem bestilte. Det

0 1

, man køber i Ølkælderne,

er ikke bedre, men tværtimod lig Kavent af Smag

(det Efterøl, der udskylledes af Masken) og ikke drikke-

ligt. Man ser ogsaa, at Daglejerne søge nu til Vand

posten mere end tilforn.

Disse trædende Mennesker,

som i deres Ansigters Sved fortære deres Brød, behøve

anden Drikke end det slette Vand, København har.

Saadan Mangel paa godt

har da til Følge, at menig

Mand til sit store Tab baade for Helbreden og for

Pungen fortærer mere Vin og Brændevin end

0 1

. Er

det da til Bryggerlavets Fordel, at man faar slet

og drikker lidt eller intet deraf?« De fleste Bryggere,

hedder det videre, »ere dog kun oprindelig Studedri

vere og Landsoldater, der have deres Kundskaber fra

deres Bryggerhusbond, der er af samme Oprindelse

som de. At Bryggerne kan opregne Justitsraader, Kan-

celliraader og andre Raader blandt sig, beviser intet

med Hensyn til Dygtighed og Erfaring i Faget, thi om

endog en Kancelliraad tilgifter sig et Bryggeri, bliver

dog Gaardskarlen, der stiger op til første Karl, hans

bedste Raad i Bryggeriet«. Ret langt op i Aarhundre-

det dreves Ølhandelen saaledes, at der »paa Disken hos